Erhvervslivet har længe efterspurgt medarbejdere, der kan tale flere sprog end engelsk i samspil med andre kernefagligheder. Og i uddannelsessystemet har sprogområdet i årevis været præget af en negativ udvikling. Færre elever vælger sprog i gymnasiet, og flere steder er kvaliteten på sproguddannelserne udfordret.

Derfor giver regeringen nu sprogområdet en saltvandsindsprøjtning på 100 millioner kroner, og lancerer en ny sprogstrategi, som skal løfte danskernes kundskaber i fremmedsprog.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind understreger, at store europæiske fremmedsprog har afgørende betydning for Danmarks økonomiske og handelsmæssige samarbejder med andre lande.

- Regeringen vil løfte sprogområdet, så virksomhederne kan få den nødvendige arbejdskraft, og vi også i fremtiden kan deltage i samarbejder med andre lande. Vi lever i en global tidsalder, hvor de store europæiske sprog er vigtige for vores handel og vores kultur. Derfor skal vi tage det alvorligt, når virksomheder skriger efter medarbejdere, der kan flere sprog, og vi mangler sproglærere til at undervise vores børn. Sprogstrategien er første skridt, siger Søren Pind.

Regeringen mener, at sprog er nøglen til at kunne begå sig i en stadig mere global verden – og forstå andre kulturer og vores fælles europæiske historie. Samtidig efterspørger virksomhederne i stigende grad medarbejdere, der kan begå sig på flere sprog. Det kan for eksempel være ingeniører, der kan tale tysk eller fransk. Undervisningsminister Merete Riisager understreger, at en forudsætning for at flere vælger sprog er, at interessen vækkes tidligt hos børn og unge. 

- Sprogkundskaber er dannelse for den enkelte. Men hvis vi skal have voksne med gode og brede sprogkundskaber, starter arbejdet hos børnene. Den enkelte elev skal i en tidlig alder inspireres med sprogundervisning af høj kvalitet. Det styrker vi nu med en sprogstrategi, der går på tværs af alle uddannelsesniveauerne, så både motivationen for at lære sprog og en bedre sprogundervisning følger den enkelte elev både i grundskolen, gennem ungdomsuddannelserne og videre derefter. Men en national strategi gør det ikke alene. Vi har brug for regioner og kommuners opbakning. Vi skal i fællesskab tale sprogene op, og lokalt kan man eksempelvis udarbejde egne lokale sprogstrategier, siger Merete Riisager.

Strategiens bærende initiativ er oprettelse af et nationalt center for fremmedsprog, som blandt andet skal understøtte en positiv udvikling for sprogfagene i grundskolen, på ungdomsuddannelserne, på læreruddannelsen og universiteterne. Centret skal også udbyde efteruddannelsesforløb for sprogundervisere og styrke fremmedsprog som tillægskompetence på de videregående uddannelser.
Målet med strategien er, at flere elever og studerende vælger fremmedsprog udover engelsk, og at sproguddannelserne skal være fagligt stærke uddannelser, som tiltrækker og fastholder de dygtigste studerende.

Med sprogstrategien igangsætter regeringen syv initiativer:

  • Der afsættes 99 mio. kr. til et nationalt center for fremmedsprog, der forankres på begge sider af Storebælt.
  • Kommunerne og uddannelsesinstitutionerne opfordres til at udarbejde lokale sprogstrategier, der angiver, hvordan der arbejdes med at styrke fremmedsprogene på de enkelte skoler og institutioner.
  • Der etableres et femårigt friuddannelsesforsøg for læreruddannelsernes fremmedsprogsfag og universiteternes sproguddannelser, som skal styrke kvaliteten og tiltrække nye studerende.
  • Der afsættes 1 mio. kr. til en overbygningsuddannelse i konferencetolkning med henblik på at uddanne tolke til danske virksomheder og EU-institutionerne.
  • Der etableres en følgegruppe, der årligt skal gøre status over udviklingen inden for sprogområdet.
  • Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsætter en kortlægning af eksisterende voksen- og efteruddannelsesmuligheder inden for fremmedsprog. Kortlægningen skal skabe overblik over, om eksisterende tilbud matcher arbejdsmarkedets behov for fremmedsprogskompetencer.
  • Der etableres et småfagsråd, der skal nytænke den eksisterende småfagsordning, som giver tilskud til små humanistiske fag, der varetager en national interesse.

Medlemmer af arbejdsgruppen

  • Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, mag.art. i romansk filolog, ph.d. i fransk sprog
  • Carsten Hinsch, økonomidirektør, Siemens Healthcare A/S
  • Anne-Marie Fischer-Rasmussen, lektor i tysk, UC-Nordjylland
  • Ivar Ørnby, rektor for hhx og stx KNord (Lyngby Gymnasium), cand. mag. i spansk
  • Bodil Due, tidligere dekan for det humanistiske fakultet på Aarhus Universitet, cand.mag i klassisk filologi, dr. phil.
  • Poul Tornøe, gymnasielærer i engelsk og tysk på Voksen Uddannelsescenter Frederiksberg.

For yderligere oplysninger, kontakt:

Uddannelses- og Forskningsministeriet:

Kontorchef Mikkel Leihardt, tlf.: 7231 8015, e-mail: mle@ufm.dk
Pressesekretær Kristina Mie Hansen, tlf.: 7231 8012, e-mail: kmh@ufm.dk

Undervisningsministeriet:
Undervisningsministeriets pressetelefon: 2240 0930