Hop til indhold

Ny viden og status på folkeskolereformen

Nyhed  ·   20. december 2018

Den årlige statusredegørelse for folkeskolereformen og fem nye følgeforskningsrapporter ser på, hvordan det står til med folkeskolereformen. Statusredegørelsen viser blandt andet, at elevernes faglige niveau og trivsel ikke har rykket sig væsentligt i forhold til tidligere år.

Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Samtidig skal betydningen af social baggrund mindskes, og tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes. Sådan lyder de nationale mål for folkeskolereformen fra 2014, som der gøres status på i en ny redegørelse.

Statusredegørelsen indeholder i år desuden en opsamling på de foreløbige resultater i den følgeforskning, der er gennemført, siden reformen blev vedtaget. Resultaterne viser blandt andet, at forældrene generelt er tilfredse med folkeskolen, og at eleverne trives fagligt og socialt på tværs af de yngste, mellemste og ældste klasser.

Ses der på udviklingen siden reformen og til i dag, er elevernes faglighed og trivsel dog ikke øget. Folkeskolereformens resultatmål er derfor endnu ikke opnået.

”Vi er ikke lykkedes med de målsætninger, vi satte i 2013, og især ikke fagligt. De faglige udfordringer har vi stadig. Det er blandt andet det, vi forhandler om i forligskredsen: eleverne skal blive dygtige, de skal trives, og de skal have en god skoledag. Vi vil gerne justere reformen, så vi får bedre greb om fagligheden, forkortet skoledagen en smule især for de yngste, og så vil vi gerne styrke sådan noget som bevægelse og åben skole,” siger undervisningsminister Merete Riisager.

Statusredegørelsens opsamling på de foreløbige resultater fra følgeforskningen baserer sig også på fem nye følgeforskningsrapporter, som undersøger henholdsvis elevernes, lærere og pædagoger, skolelederes, skolebestyrelsers og forældres oplevelse af folkeskolen og reformen. Resultaterne herfra viser blandt andet, at der en positiv fremgang i forhold til at få centrale dele af folkeskolereformen til at fungere efter hensigten, men at skolerne fortsat arbejder på at implementere centrale reformelementer som understøttende undervisning, åben skole, bevægelse mv.

Regeringen forhandler på nuværende tidspunkt med folkeskoleforligskredsen om et udspil om justeringer af folkeskolen.

Udvalgte resultater

Opsamlingen på de foreløbige resultater fra følgeforskningen viser for eksempel, at:

  • skolerne fortsat arbejder på at implementere centrale reformelementer som åben skole, lektiehjælp og faglig fordybelse og understøttende undervisning
  • mange skoler er i fuld gang med at finde formen på understøttende undervisning, men der er knap fire år efter, at reformen trådte i kraft, stadig ikke er en fælles forståelse af understøttende undervisning på mere end halvdelen af skolerne
  • flere lærere og pædagoger vurderer, at den understøttende undervisning og faglig fordybelse fremmer elevernes læring. Der er dog er der samtidigt en tendens til, at pædagogerne er mere positive end lærerne over for elevernes udbytte
  • både lærere og pædagoger i højere grad end tidligere oplever, at motion og bevægelse gør eleverne mere læringsparate, og at der en positiv sammenhæng mellem brug af bevægelse i undervisningen og elevernes faglige og generelle trivsel
  • både elever og forældre peger på, at der er udfordringer med forstyrrende larm og uro i undervisningen. Samtidigt viser resultater fra følgeforskningen, at der er en positiv sammenhæng mellem elevernes oplevelse af, ro, tydelighed og struktur i undervisningen og deres faglige interesse og deltagelse og trivsel. Det samme gælder for elevernes relationer til deres lærere.

Om følgeforskningsprogrammet

Siden foråret 2014 har ca. 900 skoleledere, 140 bestyrelsesformænd, 3.000 lærere og pædagoger, og mere end 20.000 elever og 3.000 forældre årligt besvaret og beskrevet deres skoledag i det såkaldte Følgeforskningspanel til folkeskolereformen

Mål

De nationale mål er:

  1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
  2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
  3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Målene er operationaliseret i følgende måltal:

Mål 1: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.
Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

Mål 2: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. 
Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Mål 3: Elevernes trivsel skal øges.
Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Læs mere