De korte skoledage kan føles længst

En ny kvalitativ undersøgelse foretaget for Undervisningsministeriet sætter fokus på de yngste elevers hverdag i folkeskolen efter implementeringen af folkeskolereformen. Undersøgelsen viser, at et godt klassemiljø og lærernes klasseledelse er en forudsætning for et godt udbytte af den længere skoledag. Undersøgelsen viser også, at indhold, organisering og styringen af skoledagens sidste timer er afgørende for elevernes oplevelse af, om en skoledag er lang eller ej.

Med folkeskolereformen fik elever på alle klassetrin flere undervisningstimer. I den nye undersøgelse fortæller flere lærere og pædagoger, at de oplever, at den længere skoledag gør de yngste elever trætte og mindre motiverede sidst på dagen. Mange elever fortæller tilsvarende, at de oplever, at skoledagen er for lang. Det gælder både for elever i 2. klasse, som ikke har oplevet en skolehverdag før reformen, og for elever på en skole, som har brugt muligheden for at forkorte skoledagen.

Når eleverne forklarer, hvornår de er særligt trætte, lyder det typisk, at skoledagen opleves som ”alt for lang”, når de har timer, som er ”kedelige”, når der er dobbelttimer sidst på dagen, eller når eleverne ikke bliver fagligt udfordrede. Flere elever på tværs af klassetrin og skoler peger dog på, at korte dage (målt i antal klokketimer) på skoleskemaet virker som de længste, hvis undervisningen vel at mærke opleves som kedelig, ensformig, med dobbelttimer eller ikke er tilpas differentieret for eleverne. Omvendt oplever eleverne, at tiden går hurtigt, når de oplever, at faget er sjovt og spændende, og når de har medbestemmelse på for eksempel emner, gruppesammensætning og lignende. Det er altså indhold, organisering og styringen af dagens sidste timer på skoleskemaet, som fremstår som afgørende for elevernes oplevelse af, om en skoledag er lang eller ej.