God skoleledelse spiller en afgørende rolle for elevernes undervisning og trivsel og det faglige miljø blandt lærere og pædagoger på skolerne. Med den nye model for uddannelsen sætter regeringen fokus på de særlige kompetencebehov og udfordringer, der knytter sig til at være skoleleder i dag.
”Skoleledere bærer et stort og vigtigt ansvar. Derfor skal vi hele tiden se på, hvordan vi kan forbedre det fundament, de leder deres skoler fra. Det er netop, hvad regeringen gør med en ny model for skoleledernes uddannelse,” siger Merete Riisager.
Med den nye model tager diplomuddannelsen udgangspunkt i den virkelighed, som skolelederne møder i det daglige på skolerne. Udover at styrke det generelle ledelsesperspektiv er de særlige kompetencebehov, der knytter sig til at være skoleleder, i centrum.
Der skal blandt andet udvikles nye moduler om den pædagogiske og faglige ledelse samt viden om undervisningsmetoder til skoleforvaltningsmæssige kompetencer.
Den nye uddannelse for skoleledere er lavet med udgangspunkt i de anbefalinger, som en fælles arbejdsgruppe kom med i foråret 2017. Arbejdsgruppen bestod af KL, Finansministeriet, Undervisningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen og BUPL’s lederforening
Den nye model for diplom i ledelse vil træde i kraft til sommer, imens de nye moduler særligt målrettet skoleledere vil kunne udbydes fra foråret 2019. Parterne vil blive inddraget i det videre arbejde med modellens konkrete implementering, og den nye skolelederuddannelse vil blive fulgt og evalueret løbende.
Beslutninger på baggrund af skolelederrapporten
På baggrund af skolelederrapportens anbefalinger har regeringen besluttet følgende:
- At der udvikles nye moduler på den tværgående, obligatoriske del af diplomuddannelsen med fokus på generelle og almene lederkvalifikationer- og kompetencer. De nuværende seks moduler af 5 ECTS erstattes af tre nye moduler af 10 ECTS, som blandt andet giver bedre mulighed for kobling til praksis.
- At der udvikles nye moduler målrettet skoleledere med fokus på de kompetencebehov, der knytter sig til skoleledelse, og at afgangsprojektet målrettes specifikt til skoleledere.
- At koblingen til praksis styrkes gennem hele uddannelsen, for eksempel gennem den konkrete, praktiske og pædagogisk-didaktiske udformning af uddannelsens moduler. Det gælder blandt andet læringsmål- og former, eksamensformer med videre. Uddannelses- og Forskningsministeriet fortsætter arbejdet med at understøtte en tættere og mere fleksibel kobling mellem Diplom i Ledelse (DIL) og Den offentlige Lederuddannelse (DOL) via en løbende dialog mellem Certificeringsrådet, KL og det faglige fællesudvalg for ledelse.
Skolelederarbejdsgruppe
- Regeringens økonomiudvalg godkendte den 2. maj 2017 at nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe under ledelse af Uddannelses- og Forskningsministeriet, som skulle konkretisere en række anbefalinger til, hvordan uddannelsen af skoleledere kunne styrkes.
- Arbejdsgruppen har haft deltagelse af Undervisningsministeriet, Finansministeriet, KL, Danske Professionshøjskoler, BUPL’s lederforening, Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen.
- Den oprindelige skolelederrapport fra april 2017, som dannede baggrund for arbejdsgruppens arbejde med den nye skolelederuddannelse, kan læses på UVM’s hjemmeside: Grunduddannelse af skoleledere (pdf)