En ny kvantitativ undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, har undersøgt, hvor langt de danske folkeskoler er med at implementere reformelementet ”lektiehjælp og faglig fordybelse”, og hvad eleverne får ud af det. Undersøgelsen viser, at hjælp til lektierne i skolen særligt er godt for de elever, som har svært ved at få hjælp til lektierne hjemme.
”Denne undersøgelse viser, at det særligt er den gruppe elever, der har svært ved at få hjælp til lektier hjemme, som har gavn af lektiehjælp. Jeg er glad for, at lektiehjælpen kan støtte disse elever. Forældrene har dog stadig et ansvar for at engagere sig i deres børns skolegang og bakke op om lektielæsning. Selv om elever får hjælp til lektierne i skolen, må skolen aldrig overtage forældrenes opgave”, siger undervisningsminister Merete Riisager.
Selv om elever får hjælp til lektierne i skolen, må skolen aldrig overtage forældrenes opgave.
- Merete Riisager
33 procent af skolelederne på de adspurgte skoler vurderede i 2017, at de i høj grad har implementeret lektiehjælp og faglig fordybelse. Det er en lille stigning sammenlignet med tidligere. En stor del af eleverne fremhæver, at lektiehjælpen bruges til faglige aktiviteter (44-53 procent), men samtidig oplever en lidt større andel af eleverne end tidligere, at de bruger tiden til at slappe af (38,8 procent i 2016 i forhold til 35,3 procent i 2015).
Betydningen af, at elever deltager i lektiehjælp, er undersøgt på baggrund af erfaringer fra 2014/2015, hvor det var frivilligt for elever at deltage. Generelt peger undersøgelsen på, at lektiehjælp har potentiale til at styrke alle elevers faglige engagement og deres relation til deres lærere – to elementer som ifølge international forskning kan være første skridt på vejen mod at styrke elevernes faglige resultater.
Særligt de elever, som i mindre grad oplever at kunne få hjælp til lektierne af sine forældre, har gavn af lektiehjælpen. Elever, som ikke kan få hjælp til lektier hjemme, men som til gengæld får hjælp i skolernes lektietilbud, oplever en større betydning af lektiehjælpen for deres resultater ved folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik, sammenlignet med de elever, som kan få hjælp til lektierne hjemme.
Også elever, hvis forældres højeste uddannelse er en erhvervsfaglig uddannelse, nyder godt af skolernes lektiehjælp. For denne gruppe elever dokumenterer undersøgelsen en betydning for deres matematikkarakterer ved folkeskolens afgangsprøve.
Undersøgelsen viser også, at foruden socioøkonomisk baggrund, som eksempelvis forældres uddannelsesniveau, har elevernes oplevelse af forældres mere generelle engagement i deres skolegang og hverdag betydning for, om eleverne oplever at kunne få hjælp til lektierne derhjemme.
Fakta
Undersøgelsen ”Lektiehjælp og faglig fordybelse” er udarbejdet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, på vegne af Undervisningsministeriet. Undersøgelsen har afdækket implementering og betydning af lektiehjælp og faglig fordybelse, som blev indført med folkeskolereformen fra 2014.
Resultaterne bygger på en kombination af kvantitative datakilder fra perioden 2014 (før folkeskolereformen) til 2017:
1) Spørgeskemadata blandt elever (på mellemtrin og i udskolingen), lærere, pædagoger, skoleledere og forældre fra følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen.
2) Data fra nationale test og karakterer ved folkeskolens afgangsprøve.
3) Registerdata om bl.a. elevernes køn, alder, etnicitet, familieforhold samt en række socioøkonomiske baggrundskarakteristika såsom forældrenes indkomst- og uddannelsesniveau.