Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har indgået en ny aftale om en række initiativer, der skal bringe de erhvervsrettede uddannelser tættere på de unge. Aftalen skal blandt andet sikre, at afstanden til en erhvervsuddannelse ikke afholder unge fra at vælge at gå den vej efter grundskolen. Derfor er partierne enige om at afsætte 25 millioner kroner til at oprette nye uddannelsessatellitter af erhvervsrettede uddannelser i de egne, hvor der ikke findes et udbud i forvejen.
Partierne er også enige om, at det skal være muligt at give dispensation til, at gymnasier og VUC’er kan udbyde grundforløb på erhvervsuddannelserne, hvis der er et lokalt behov, og hvis det sker i tæt samarbejde med lokale erhvervsskoler.
Desuden vil partierne belønne udbydere af gymnasiale uddannelser for at hjælpe elever videre til en erhvervsuddannelse i de tilfælde, hvor det viser sig, at en gymnasial uddannelse alligevel ikke var det rigtige for den unge. Det nye taxameter skal fremme gymnasiernes fokus på, hvad der er bedst for den enkelte elev og sikre, at økonomien ikke er en barriere for at give de unge den vejledning, de har brug for.
”Det må ikke være afstanden, der afholder unge fra at vælge en erhvervsuddannelse. Derfor glæder jeg mig over, at et flertal så tæt på et valg er lykkedes med at blive enige om en aftale til gavn for de unge. Aftalen øger muligheden for at sikre et endnu bedre udbud af erhvervsuddannelser i hele Danmark. Erhvervsuddannelser på almene gymnasier kan også føre til et attraktivt ungemiljø for både erhvervsuddannelses- og gymnasieelever,” siger undervisningsminister Merete Riisager.
”Det er vigtigt, at unge støttes i at vælge den uddannelse, der er rigtig for dem. Det gælder også uddannelsesinstitutionerne. Med det nye henvisningstaxameter giver vi de gymnasiale uddannelsesinstitutioner et klart økonomisk incitament til at give de unge, der har valgt forkert, en hestesko videre til en erhvervsuddannelse, hvis det matcher dem bedre – uden at skæve til økonomien,” siger innovationsminister Sophie Løhde.
”Det er ikke nogen hemmelighed, at Socialdemokratiet arbejder for bedre muligheder for uddannelse i landdistrikter. Derudover ønsker vi flere unge på erhvervsuddannelser. Med denne aftale slår vi to fluer med et smæk. Dejligt!,” siger Mattias Tesfaye, erhvervsuddannelsesordfører for Socialdemokraterne.
”Dansk Folkeparti er tilfredse med, at der kommer forsøg med udflytning af erhvervsuddannelser, så vi kan få nogle erfaringer hermed. Dette er et lille skridt på vejen til at sikre en meget mere regional dækning af uddannelsestilbud. Samtidig er DF glade for etableringen af et henvisningstaxameter som en motivation for at uddannelsesinstitutionerne aktivt hjælper de unge hen på den rigtige uddannelse,” siger Jens Henrik Thulesen Dahl, erhvervsuddannelsesordfører for Dansk Folkeparti.
”Jeg er særligt glad for, at vi nu indfører en økonomisk gulerod til de gymnasier, der hjælper de unge videre til et bedre studievalg. Det er nemlig meget vigtigt, at unge, der føler, at gymnasiet alligevel ikke var noget for dem, får hjælp til at skifte til en erhvervsuddannelse, hvis det passer bedre til dem. Derfor indfører vi det såkaldte henvisningstaxameter, der skal tilskynde gymnasierne til at hjælpe de unge ordentligt videre,” siger Anni Matthiesen, undervisningsordfører for Venstre.
”Der skal være erhvervsuddannelser tæt på de unge, og det tager vi et lille skridt til med denne aftale. For Radikale Venstre har det været vigtigt, at aftalen ikke betales med nye besparelser på gymnasierne, som i forvejen er blevet beskåret hvert eneste år under den nuværende regering,” siger Lotte Rod, undervisningsordfører for Det Radikale Venstre.
”I SF er vi glade for aftalen, fordi den åbner op for at flere kan starte på en erhvervsuddannelse i yderområderne, samtidig med vi sikrer, at det ikke sker på bekostning af det gode faglige miljø, der er på en erhvervsuddannelse. Det er godt,” siger Jacob Mark, undervisningsordfører for Socialistisk Folkeparti.
”Vi har brug for, at flere unge tilvælger erhvervsskolerne, når de er færdige med grundskolen. Det kræver, at uddannelserne er attraktive, og her spiller geografien også ind. Derfor er det rigtig positivt, at vi med denne aftale sikrer mere tilgængelighed, så det ikke er afstanden, som afholder de unge fra at vælge erhvervsuddannelserne,” siger Brigitte Klintskov Jerkel, undervisningsordfører for Det Konservative Folkeparti.
De 25 millioner kroner som aftalepartierne er enige om at give uddannelsesudbydere som økonomisk håndsrækning skal blandt dække etableringsomkostninger for de uddannelsesinstitutioner, der ønsker at oprette et nyt udbud af enten en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse i områder, hvor der ikke er et udbud i forvejen.
Partierne er enige om, at henvisningstaxametret skal etableres, så det kan udbetales fra 2020. De første elever, der kan udløse det, er elever, der påbegynder en gymnasial uddannelse sommeren 2019, og som i løbet af efteråret fortager et omvalg og er forankret på en erhvervsuddannelse seks måneder senere.
I 2020 fastsættes taksten, så den svarer til 25 procent af det samlede tilskud til en elev på den pågældende gymnasiale uddannelse i et år. På stx svarer det til en takst på ca. 17.000 kroner, på hf en takst på ca. 20.000 kroner, på hhx bliver taksten ca. 15.000 kroner og på htx bliver taksten på ca. 19.000 kroner. Initiativet finansieres i 2020 af midler afsat af regeringen til overgangen til et nyt taxameter- og tilskudssystem.
Endelig er gymnasieforligskredsen enig om at afskaffe muligheden for at udskifte oldtidskundskab på c-niveau på private gymnasier, fordi faget bidrager til elevernes almene og demokratiske dannelse.
Om aftalen
Uddannelser tæt på de unge
I aftalen afsættes 25 millioner kroner til, at erhvervsskoler, almene gymnasier og VUC’er kan oprette nye uddannelsessatellitter af erhvervsrettede uddannelser i de egne, hvor der ikke findes et udbud i forvejen. Midlerne kan også gå til at oprette udbud af erhvervsuddannelser og/eller erhvervsgymnasiale uddannelser på offentlige eller private gymnasiale institutioner.
Henvisningstaxameter
Det nye henvisningstaxameter skal fremme gymnasiernes fokus på at identificere og hjælpe elever, der har valgt forkert, videre og sikre, at økonomien ikke er en barriere for at give de unge den vejledning, de har brug for.
Initiativet er første del i en planlagt taxameterreform. Der er nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som senest ved udgangen af 2019 skal udarbejde et oplæg til en reform af taxameter- og tilskudssystemet. Der er afsat 60 millioner kroner årligt til at understøtte overgangen til et nyt taxameter- og tilskudssystem, herunder til harmonisering af udkantstilskuddet.
Erhvervsuddannelser i hele landet
Der lægges i aftalen vægt på, at den faglige kvalitet på erhvervsuddannelserne skal sikres gennem blandt andet partnerskaber med nærliggende erhvervsskoler, herunder om, hvordan erhvervsskolens lokale uddannelsesudvalg kan fungere for det godkendte almene gymnasium eller VUC. Nye udbud må ikke få konsekvenser for erhvervsskolernes elevgrundlag, men skal derimod bidrage positivt til søgningen til erhvervsuddannelserne.
Undervisningsministeriet vil løbende følge institutionens evne til at opretholde eud-udbuddet og tage stilling til, om udbuddet skal opretholdes. Det vil ske ud fra følgende kriterier:
- at have tilstrækkelig aktivitet til at sikre et bæredygtigt miljø.
- at kunne bringe eleverne videre i erhvervsuddannelsen fra grundforløbet, og at de kan bringe eleverne videre i praktikpladser fra grundforløbet.
- ikke har et højere frafald end på sammenlignelige erhvervsskoler med et tilsvarende udbud.
- har etableret samarbejde med det lokale erhvervsliv, og har etableret selvstændigt praktikpladsopsøgende arbejde – evt. som led i en partnerskabsaftale.
Der er derudover nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som ved udgangen af 2019 skal foretage et større eftersyn af institutionsudviklingen på undervisningsområdet, herunder undersøge en harmonisering af institutionslovene. Det vil indgå som led i arbejdet med institutionseftersynet og harmonisering af institutionslovene, hvordan de erhvervsgymnasiale uddannelser og evt. hovedforløb også i fremtiden kan udbydes på gymnasier og VUC’er.
Partierne er enige om, at der foretages en lovrevision efter tre år, herunder skal det bl.a. vurderes om forslaget har bidraget til at øge søgningen til erhvervsuddannelser (inden for områder, hvor der behov for faglært arbejdskraft) i de pågældende geografiske områder, og at dette ikke er sket på bekostning af erhvervsskolernes elevgrundlag.