Skoledagene er blevet kortere – særligt i de mindste klasser

I januar 2019 blev der indgået en politisk aftale om justering af folkeskoleloven. Aftalen, som indeholder i alt 13 initiativer, har blandt andet til formål at forkorte skoledagen for elever i indskolingen, at øge skolernes frihed til at tilrettelægge skoledagene samt at tilføre skolerne midler til at løfte kvaliteten af den understøttende undervisning.

Kortlægningen viser, at skoledagene generelt er blevet kortere. Det gælder særligt i indskolingen, hvor andelen af skoler med undervisning efter klokken 14.00 i mindst én klasse er faldet med cirka 10 procentpoint siden sidste skoleår. Mens det i 2018 var 25 procent af skolerne, hvor mindst én klasse på 3. klassetrin havde undervisning til efter klokken 14.00, er dette faldet til 14 procent i 2019.

Ét af initiativerne i den politiske aftale er en forenkling af anvendelsen af den såkaldte paragraf 16 b, som i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin giver mulighed for at indsætte en ekstra lærer eller pædagog i undervisningen og afkorte den understøttende undervisning. Her viser kortlægningen, at 64 procent af skolerne benytter paragraf 16 b i dette skoleår til at forkorte skoledagens længde på et eller flere af klassetrinene i indskolingen. Det er en stigning på 16 procentpoint i forhold til sidste skoleår og en stigning på 34 procentpoint i forhold til skoleåret 2016/17.

Derudover er der med aftalen indført en ny paragraf 16 d i folkeskoleloven, som giver mulighed for at afkorte den understøttende undervisning på 4.-9. klassetrin for i stedet at tilrettelægge andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen. 74 procent af skolerne har benyttet muligheden i paragraf 16 d til at afkorte skoledagens længde i dette skoleår. De overskydende timer konverteres oftest til to-voksenundervisning, hvilket 94 procent af skolerne angiver.