”Der har fra flere sider været fokus på ministeriets håndtering af analysen. Vi medgiver, at der har været uheldige omstændigheder i forbindelse med offentliggørelsen, som vi gerne vil beklage. Det ændrer dog ikke ved, at vi i Undervisningsministeriet til fulde står inde for fagligheden og de konklusioner, der drages i analysen,” siger afdelingschef for Analyse og Rådgivning i Undervisningsministeriet, Rasmus Vanggaard Knudsen.
Analysen blev omtalt i Berlingske den 17. december og offentliggjort på Undervisningsministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside samme dag.
Frem mod offentliggørelse blev rapporten færdigredigeret efter vanlig praksis. Det indebar konkret, at rapporten blev opdateret med de nyeste tal på området og gennemgik en sidste faglig høring hos Danmarks Statistik. Noget af den faglige dialog gav anledning til at skrive nogle forbehold tydeligere frem for ikke at give anledning til unødige misforståelser. Disse opdateringer har ført til præciseringer i teksten, men ikke ændret på de konklusioner der drages i rapporten, og som Undervisningsministeriet står inde for.
Foreløbigt udkast på uvm.dk
Ved en fejl blev et foreløbigt udkast til rapporten, dateret oktober 2018, lagt på Undervisningsministeriets hjemmeside den 17. december om morgenen – samme foreløbige udkast, som var udleveret til Berlingske. Det var et udkast, hvor de nyeste tal ikke var med, og hvor de nævnte forbehold ikke var skrevet lige så tydeligt frem, som i den endelige rapport.
Rapporten blev udskiftet på hjemmesiden senere samme dag. På Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside blev den endelige rapport offentliggjort fra morgenstunden.
”Så snart vi blev klar over, at vi i Undervisningsministeriet havde lagt et foreløbigt udkast af rapporten på vores hjemmeside, udskiftede vi den. Det er meget uheldigt, og jeg beklager den forvirring, det kan have medført. Vi medgiver også gerne, at journalisterne fra Berlingske skulle have haft besked om, at de havde fået et foreløbigt udkast. Konklusioner og forbehold fremgik også af det udkast Berlingske modtog, men mindre tydeligt end i den endelige rapport,” siger Rasmus Vanggaard Knudsen.
Definition af målgruppen i rapporten
Analysen er blevet kritiseret for ikke at se på den gruppe børn, der har én efterkommer-forælder og én forælder med dansk oprindelse. Når denne gruppe børn ikke indgår i analysen, er det fordi Danmarks Statistik siden 2007 har defineret børn af efterkommere som ”Børn, hvoraf mindst én forældre er efterkommer, og ingen af forældrene har dansk oprindelse.”
Med andre ord falder denne gruppe uden for den gængse afgrænsning og definition. Ministerierne har lagt vægt på at følge de gængse afgrænsninger og definitioner fra Danmarks Statistik, da der netop er tale om en første analyse på området, selvom det også kunne være interessant at foretage analyser, der inddrager den gruppe børn, der har en dansk forælder og en efterkommer med udenlandsk oprindelse som forælder.
Generationsbegreber i pressemeddelelse
Endelig har det været kritiseret, at pressemeddelelsen ved offentliggørelsen har benyttet begreberne ”første-, anden- og tredjegenerationsindvandrere” om henholdsvis indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere.
Dette valg er truffet for at lette formidlingen, hvilket der klart gøres opmærksom på i pressemeddelelsen. Det fremgår samtidig af pressemeddelelsen, at der ikke er tale om generationer i den forstand, at de analyserede indvandrere (førstegenerationsindvandrere) er forældre til de analyserede efterkommere (andengenerationsindvandrere), som er forældre til de analyserede børn af efterkommere (tredjegenerationsindvandrere).