Hop til indhold

Undersøgelsen tegner generelt et positivt billede af SPS-ordningen på ungdomsuddannelserne. Elever, der modtager SPS på baggrund af ordblindhed eller psykiske vanskeligheder, klarer sig næsten lige så godt som elever uden disse vanskeligheder, når man tager højde for faktorer som for eksempel forældrenes uddannelsesniveau. 

Frafaldet på ungdomsuddannelser blandt elever med ordblindhed, der modtager SPS, er lavere end blandt elever, der ikke modtager SPS. Elever på de gymnasiale uddannelser, der modtager SPS, har samme eller lidt større sandsynlighed for at fortsætte i en videregående uddannelse, sammenlignet med elever, der ikke modtager SPS. 

Der er sket en stigning i andelen af uddannelsesforløb, hvor eleverne modtager SPS i perioden fra 2008 til 2017. Stigningen har været størst på erhvervsuddannelser, htx og hf, hvor SPS i forvejen er mest udbredt. For eksempel blev der på hf givet SPS i 2 % af alle uddannelsesforløb i 2008, mens andelen i 2017 var 11 %. 

Undersøgelsen viser også, at:

  • Elever, der har modtaget SPS på baggrund af ordblindhed, har tæt på samme sandsynlighed for at komme i beskæftigelse som ikke-SPS-modtagere.
  • Elever, der har modtaget SPS på baggrund af ordblindhed, generelt klarer sig bedre end elever, der har modtaget SPS på baggrund af psykiske vanskeligheder.
  • SPS-modtagere oftere kommer i skolepraktik og lidt sjældnere kommer i beskæftigelse efter afsluttet erhvervsuddannelse end unge, der ikke modtager SPS. 

Hent rapporten Evaluering af specialpædagogisk støtte på ungdomsuddannelserne – En registeranalyse* 

Hent faktaarket med rapportens hovedkonklusioner.

Hent rapportens metodebilag. 

*Der er den 13. marts 2019 foretaget en enkelt ændring på s. 42-43, hvor SOSU-skolerne er udeladt af analysen af variation i betydningen af SPS for overgang til skolepraktik. 

Specialpædagogisk støtte (SPS)

Specialpædagogisk støtte (SPS) er en individuel kompenserende støtteordning, der skal sikre, at elever og studerende med funktionsnedsættelser har mulighed for at uddanne sig på lige fod med andre.  

Undersøgelsen bygger på oplysninger fra Undervisningsministeriets administrative SPS-system koblet til relevante registre i Danmarks Statistik og Styrelsen for It og Læring. Datagrundlaget består af elever, der er begyndt på en ungdomsuddannelse i perioden 2008 til 2017.