Elever, der har søgt om at komme på gymnasiet i år, har haft vanskeligheder med at forstå de nye adgangskrav og deres egne rettigheder.
Det er en af konklusionerne i evalueringen af optagelsesprocessen til de gymnasiale uddannelser, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udarbejdet.
Læs den fulde evaluering (pdf).
Usikkerheden skyldes især, at reglerne er indviklede, og at der er tale om nye regler, som det kræver tid at implementere. Kompleksiteten har også gjort det vanskeligt for gymnasierne at administrere reglerne.
”Evalueringen gør det klart, at det nuværende optagelsessystem har været med til at forvirre eleverne og gymnasierne, og at der i den grad er behov for, at vi forsimpler reglerne. Det synes jeg, vi skal lytte til. Regeringen vil derfor ved første lejlighed drøfte muligheder for forenklinger med forligskredsen,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.
Som et led i gymnasiereformen fra 2016 blev der indført skærpede adgangskrav til de gymnasiale uddannelser. De nye krav trådte i kraft til det skoleår, der lige er startet. Evalueringen peger på, at det har været svært at kommunikere og vejlede vedrørende de nye adgangskrav.
”Hele forløbet giver også grund til at kigge på, om de to ting, vi lægger vægt på lige nu - elevernes uddannelsesparathed og karakterer - er de bedste redskaber til at få de rigtige unge i gymnasiet,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.
Læs mere om resultaterne fra årets optagelsesprøve.
I år har lidt flere end 47.500 unge søgt en gymnasial uddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Efter afholdelse af de tre centralt stillede optagelsesprøver viser data, at der med de nye regler og den nye prøve samlet set er omkring 3 procent af disse ansøgere, der ikke har bestået optagelsesprøven i forhold til deres 1. prioriterede uddannelse. Det er umiddelbart vanskeligt at sammenligne dette med data fra tidligere år, da kravene til, hvilke ansøgere der skal til optagelsesprøve, er væsentligt ændrede. Det vil først senere være muligt at lave en mere præcis sammenligning af ansøgertallet og det faktiske optag af elever med de foregående år.
Det er dog en foreløbig og meget forsigtig vurdering, at der med de nye regler er sket relativt få forskydninger i antallet af afviste ansøgere sammenlignet med tidligere år, konkluderer evalueringen.
Elever i klemme
Samtlige aktører i optagelsesprocessen udtrykker i større eller mindre grad ønske om, at reglerne laves om og forenkles. Aktørerne peger endvidere på, at flere ansøgergrupper kommer uretmæssigt i klemme som følge af de nye regler. Det gælder for eksempel:
- Ansøgere, der har gået på en prøvefri efterskole i 10. klasse
- Ansøgere, der har været syge ved en af folkeskolens prøver
- Ansøgere fra internationale skoler, der har aflagt andre prøver end folkeskolens prøver.