Flere gymnasier oplever store udfordringer med en skæv elevsammensætning. Det kan give udfordringer for undervisningen og det sociale liv på gymnasierne og presser på længere sigt sammenhængskraften i samfundet. Regeringen vil derfor ikke sidde på hænderne, mens den nedsatte ekspertgruppe udarbejder sine anbefalinger, men vil allerede fra næste skoleår give gymnasierne nye værktøjer, som kan afbøde de værste udfordringer.
”Regeringen mener, at det er afgørende for sammenhængskraften i vores samfund, at elever møder hinanden på tværs af samfundslag, religion og etnicitet. Det modvirker parallelsamfund og styrker fællesskabet og integrationen. Derfor er det et mål for regeringen, at skoler og ungdomsuddannelser afspejler befolkningssammensætningen. Vi kan se, at der er steder, hvor elevsammensætningen er helt ude af balance. Vi giver de unge mennesker bedre kort på hånden ved, at de kender hinanden og vores samfund på kryds og tværs,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.
Regeringen foreslår, at regionerne får mulighed for at fastsætte fordelingsregler, hvis fordelingsudvalgene ikke kan blive enige, når en eller flere uddannelsesinstitutioner har udfordringer med elevsammensætningen.
”Denne løsning løser ikke alle udfordringer og skal følges op af varige og mere omfattende ændringer. Der findes ingen snuptagsløsninger, og det er vigtigt, at vi får afdækket forskellige løsningsmodeller for en langsigtet håndtering af gymnasiernes udfordringer med elevsammensætningen. Regeringen lægger vægt på, at vi finder den helt rigtige løsning, når det gælder elevsammensætningen og udkantsproblemer forskellige steder i landet,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.
Det nye initiativ vil blive fulgt op af en mere omfattende løsning. Regeringen ser frem til at modtage anbefalingerne fra den ekspertgruppe, som i starten af året blev nedsat for at opstille og vurdere forskellige elevfordelingsmodeller.
Fakta
- De lokale fordelingsregler skal kunne gælde fra optaget til næste skoleår. Det vil sige fra sommeren 2020. Børne- og undervisningsministeren vil nu drøfte forslaget med gymnasieforligskredsen.
- I forhold til en permanent model afventer regeringen anbefalingerne fra den ekspertgruppe, som i starten af året blev nedsat for at opstille og vurdere forskellige elevfordelingsmodeller.
- Regeringen forventer, at en langsigtet løsning kan være på plads, så den gælder for elevoptaget fra skoleåret 2021/22.
- Fordelingsudvalgene får mulighed for at fastsætte lokale elevfordelingsregler. Det kan for eksempel være karakterniveau fra folkeskolen, bopæl (for eksempel et udsat boligområde) efter en konkret vurdering. Det kræver enighed i fordelingsudvalget. Der er klageadgang til regionen, hvis der ikke kan opnås enighed i fordelingsudvalget, hvorefter regionen har mulighed for at fastsætte lokale fordelingsregler.