Der skal være mere pædagogisk personale i landets vuggestuer og børnehaver, så børnene kan få en bedre hverdag. Regeringen har sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet aftalt at udmønte de 500 millioner kroner i 2020, der med finansloven blev afsat til bedre normeringer. Midlerne skal bruges til at ansætte pædagogisk personale i vuggestuer og børnehaver. De afsatte midler muliggør ansættelse af mindst 1.050 fuldtidsansatte pædagoger, pædagogske assistenter og pædagogmedhjælpere i daginstitutionerne. Aftaleparterne har ønsket at lave en hurtig og ubureaukratisk udmøntningsmodel. Derfor tildeles kommunerne pengene direkte uden forudgående ansøgning. Det bliver et krav, at midlerne ligger ud over de allerede vedtage kommunale budgetter for 2020. Der skal således ske et løft af området.
”Med den her aftale tager vi de første vigtige skridt til en bedre kvalitet i landets daginstitutioner. Der skal være flere pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere, så børnene får den opmærksomhed, de har fortjent,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.
“Alle børn skal have en god start på livet. Nu retter vi endelig op på års besparelser på vores børn, når vi begynder et massivt løft af daginstitutionerne, som skal kunne mærkes alle steder. Vores børn skal have flere voksne i vuggestuerne og børnehaverne, som kan lege med, trøste, udfordre og spejle dem. Dem kan de nu gå i gang med at ansætte ude i institutionerne,” siger Anne Sophie Callesen, børneordfører for Radikale Venstre.
”Nu kommer der en halv milliard kroner ud, så kommunerne kan gå i gang med at indfase minimumsnormeringer, og vi sender dem ud på en måde, hvor kommunerne med revisor og regnskab skal påvise, at de bruger dem på mere pædagogisk personale. Det er godt, for det betyder, at vores børn allerede snart vil kunne mærke et løft i daginstitutionerne,” siger Jacob Mark, børneordfører for Socialistisk Folkeparti.
”Det er godt, at vi med aftalen giver kommunerne mulighed for hurtigt at få omsat de første 500 millioner kroner til mere pædagogisk personale. Det skal allerede i år kunne mærkes, at der er blevet lidt mere tid til børnene ude på den enkelte daginstitution,” siger Jakob Sølvhøj, børneordfører for Enhedslisten.
“For første gang i mange år sker der et reelt løft af børneområdet. Hvad der også i den grad var på sin plads. Tillykke til både pædagoger, forældre men ikke mindst dem det hele handler om: Vores mindste borgere – børnene,” siger Uffe Elbæk, børneordfører for Alternativet.
Der blev på finansloven for 2020 afsat 500 millioner kroner til bedre normeringer i 2020. Aftalen er, at det tal stiger til 1,6 milliarder kroner i 2025, så kommunerne løbende kan begynde at hæve normeringerne. Midlerne i 2020 bliver fordelt imellem kommunerne efter, hvor mange 0-5 årige børn kommunen forventes at have.
Oversigt over fordeling af midler i 2020
*Der kan ske marginale justeringer af beløbene som følge af centrale administrationsudgifter i tilknytning til puljen.
Nyheden er den 20. februar blevet opdateret med spørgsmål og svar-sektionen.Spørgsmål og svar om tildelingspuljen
Må de udmøntede puljemidler indgå i beregningsgrundlaget for forældrebetalingen?
Midlerne fra puljen til pædagogisk personale i 2020 indgår, i lighed med andre statslige puljemidler på dagtilbudsområdet, ikke i beregningsgrundlaget for fastsættelsen af henholdsvis kommuners tilskud til privatinstitutioner og private pasningsordninger samt forældres egenbetaling, jf. blandt andet dagtilbudslovens § 31 stk. 3.
Kan kommunen tildele puljemidler til privatinstitutioner?
Midlerne kan ikke anvendes til ansættelser i privatinstitutioner. Det er op til de enkelte kommuner, som modtager midler, at beslutte, hvorledes puljemidlerne nærmere fordeles blandt de omfattede daginstitutionstyper (kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner samt puljeinstitutioner).
Får privatinstitutioner og private pasningsordninger indirekte del i puljemidlerne, som følge af, at kommunernes dagtilbudsbudgetter forøges med puljemidlerne? Det vil sige ændres beregningsgrundlaget for fastsættelsen af tilskuddet?
Midlerne fra tildelingspuljen indgår, som nævnt i svar 1, i lighed med andre puljemidler, ikke i beregningsgrundlaget for fastsættelsen af henholdsvis kommuners tilskud til privatinstitutioner og private pasningsordninger samt forældres egenbetaling, jf. blandt andet dagtilbudslovens § 31 stk. 3. For privatinstitutioner og private pasningsordninger betyder det, at tilskuddet alt andet lige vil være uændret, da beregningsgrundlaget ikke ændrer sig på grund af puljemidlerne.
Hvilken form skal det revisorpåtegnede regnskab have? Skal det være et separat regnskab, eller kan det blot for eksempel være en sætning i revisorpåtegningen på det ordinære regnskab, som bekræfter, at tilskuddet er lagt oven i det vedtagne budget for 2020?
Kommunerne skal aflægge et særskilt revisionspåtegnet regnskab for anvendelsen af tilskuddet, herunder om tilskuddet er anvendt til pædagogisk personale i form af løn- og pensionsudgifter, relaterede udgifter i direkte tilknytning til det pædagogiske personale samt udgifter til det revisionspåtegnede regnskab.
Kommunerne skal hertil bekræfte, at tilskuddet ligger ud over kommunernes vedtagne budgetter for 2020, og at en eventuel budgetmæssig omprioritering på dagtilbudsområdet ikke skyldes det tildelte tilskud. Såfremt kommunen ikke bekræfter dette, vil tilskuddet skulle tilbagebetales til staten.
Vil der være krav om, at kommunerne særskilt dokumenterer anvendelsen af den del af midlerne, der ikke anvendes direkte til pædagogisk personale, det vil sige den del der anvendes på overhead?
Det er et krav, at kommunerne ved aflæggelse af de revisionspåtegnede regnskaber skal redegøre for anvendelsen af tilskuddet opgjort på udgiftstyper, herunder relaterede udgifter (overhead).
Det er i den forbindelse en tilskudsbetingelse, at tilskuddet alene anvendes til relaterede udgifter i direkte tilknytning til det pædagogiske personale i form af overhead, og at de relaterede udgifter maksimalt må udgøre op til 20 procent af løn- og pensionsudgifterne.
Det oplyses om tildelingspuljen for 2020, at kommunernes udgiftsniveau på dagtilbudsområdet ikke er fastlåst, og at kommunerne vil kunne regulere niveauet som følge af ændrede politiske prioriteringer. Hvad betyder det?
Kommuner, som ønsker at modtage tilskuddet, vil ikke have mulighed for at reducere omkostningerne til dagtilbudsområdet begrundet i tilskuddet. Det er dog ikke muligt at låse de kommunale budgetter og regnskaber på dagtilbudsområdet.
Kommunerne vil således både i 2020 og fremover kunne foretage justeringer, således at budgetter og regnskaber ligger på et lavere niveau end på tidspunktet for puljetildelingen. Det kan eksempelvis være som følge af faldende børnetal og/eller øvrige lokale forhold. Udviklingen i det konkrete udgiftsniveau på dagtilbudsområdet er således ikke en tilskudsbetingelse.
Må kommunerne anvende tilskuddet til at sænke forældrebetalingen?
Midlerne kan ikke anvendes til at sænke forældrebetalingen. Kommunerne skal anvende tilskuddet til løn- og pensionsudgifter til pædagogisk personale i daginstitutioner.
Tilskuddet kan endvidere anvendes til relaterede udgifter i direkte tilknytning til det pædagogiske personale i form af overhead. Endelig kan tilskuddet anvendes til udgifter til et revisionspåtegnet regnskab. Eventuelle kommuner, der ikke ønske at anvende tilskuddet til de fastlagte formål, har mulighed for at frasige sig tilskuddet fra puljen.
Hvordan vil midlerne konkret blive udmøntet? Hvornår kan kommunerne forvente, at midlerne bliver tilgængelige?
Midlerne udmeldes til kommunerne i umiddelbar forlængelse af Finansudvalgets godkendelse af aktstykke om udmøntningen af reserve til minimumsnormeringer i 2020 afsat på § 20.21.05. Reserve til minimumsnormeringer på finansloven for 2020.
Endeligt tilsagn om midler forventes afgivet hurtigst muligt i løbet af marts 2020. Der udarbejdes en tilskudsvejledning for puljen i forbindelse med udmeldingen til kommunerne.
Stilles der krav om, at midlerne anvendes til pædagoguddannet og fastansat personale?
Der stilles ikke krav til det pædagogiske personales uddannelsesmæssige baggrund eller ansættelsesform (heltids-, deltids- eller vikaransættelser). Men det er et krav, at det er pædagogisk personale. Det kan således ikke anvendes på ansættelse af for eksempel rengøringspersonale eller pedel.