For at pengene hurtigt kan komme ud og gøre gavn i folkeskolen, bliver kommunerne tildelt dem direkte og uden en forudgående ansøgning. Pengene bliver fordelt efter elevtal i folkeskolen, og tilskuddet skal komme oven i kommunernes vedtagne budgetter på folkeskoleområdet for 2020.
De 275 millioner stiger til 807 millioner kroner i 2023.
”Med den her aftale tager vi de første vigtige skridt til at sikre flere lærere i folkeskolen, og at folkeskolen får de nødvendige rammer og ressourcer. Folkeskolens betydning for samfundet kan ikke overvurderes, og derfor er jeg glad for, at regeringen og regeringens støttepartier har taget ansvar for at gå sammen om at investere i flere lærere til folkeskolen,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.
”Nu er der en milliard kroner på vej ud i folkeskolen over de næste år. Det er til flere læreres løn og pensionsudgifter. Det er ikke for at lappe huller. Det er for at sikre et tiltrængt løft af folkeskolen. Det er for at øge den kvalificerede lærerstab i vores fælles folkeskole og dermed øge kvaliteten i skolernes arbejde sammen med elever i alle aldre. Det perspektiv skal vi i fællesskab holde fast i,” siger Marianne Jelved, skoleordfører for Radikale Venstre.
”Der er hårdt brug for flere lærere ude i de danske folkeskoler, hvor tiden til forberedelse er blevet mindre, og klasserne er blevet større, og derfor er det godt, at der nu kommer flere penge ud til skolerne, som skal bruges til at ansætte flere lærere. Med aftalen holder vi kommunerne i et jerngreb for, at sikre at pengene rent faktisk bliver brugt til flere lærere ude på skolerne, for hvis de ikke ansætter flere lærere, skal pengene betales tilbage af kommunerne,” siger Jacob Mark, børne- og undervisningsordfører for Socialistisk Folkeparti.
”Det glæder mig, at vi nu tager fat på at udmønte finanslovsaftalen om at ansætte flere lærere i folkeskolen. Besparelser og afskaffelse af lærernes arbejdstidsregler er gået hårdt ud over undervisningen i folkeskolen i de sidste mange år. Det er på høje tid, at vi får vendt udviklingen, og med udmøntningen af de 275 millioner kroner i år tager vi et første skridt til at sikre bedre vilkår for lærerne og bedre undervisning af eleverne,” siger Jakob Sølvhøj, undervisningsordfører i Enhedslisten.
”Nu styrker vi folkeskolen med mere faglighed, engagement og nærvær. Kort sagt: Med flere lærere,” siger Torsten Gejl, Alternativet.
De midler, der nu bliver udmøntet, blev afsat på finansloven for 2020.
Læs mere
Spørgsmål og svar
Må tilskuddet anvendes til ansættelse af flere lærere på specialskoler, interne skoler og andre tilbud?
Midlerne må anvendes til ansættelse af flere lærere i folkeskolen, herunder i specialklasser, på specialskoler, på interne skoler i dagbehandlingstilbud, på anbringelsessteder samt i ungdomsskolernes heltidsundervisning og på kommunale internationale skoler.
Stilles der krav om fordelingen af de ekstra lærere mellem kommunens skoler?
Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan de ekstra lærere fordeles mest hensigtsmæssigt mellem kommunens skoler.
Hvilken form skal det revisorpåtegnede regnskab have? Skal det være et separat regnskab, eller kan det blot for eksempel være en sætning i revisorpåtegningen på det ordinære regnskab, som bekræfter, at tilskuddet er lagt oven i det vedtagne budget for 2020?
Kommunerne skal aflægge et særskilt revisionspåtegnet regnskab for anvendelsen af tilskuddet, herunder om tilskuddet er anvendt til lærere i form af løn- og pensionsudgifter, relaterede udgifter i direkte tilknytning til lærere samt udgifter til det revisionspåtegnede regnskab.
Kommunerne skal hertil bekræfte, at tilskuddet ligger ud over kommunernes vedtagne budgetter for 2020, og at en eventuel budgetmæssig omprioritering på folkeskoleområdet ikke skyldes det tildelte tilskud. Såfremt kommunen ikke bekræfter dette, vil tilskuddet skulle tilbagebetales til staten.
Stilles der krav om, at midlerne anvendes til læreruddannet og fastansat personale?
Tilskuddet skal anvendes til ansættelse af lærere i folkeskolen. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at de ansatte lever op til de kvalifikationskrav, som er fastsat for lærere i folkeskolelovens § 28 og § 30 b, stk. 1. Det gælder uanset, om lærerne er ansat på baggrund af tilskudsmidlerne eller ej.
Det er hensigten, at midlerne skal bruges til at sikre flere lærere i folkeskolen, hvorfor midlerne fortrinsvist skal anvendes til fastansættelser og kun undtagelsesvist til tidsbegrænsede stillinger. Både heltids- og deltidsansættelser er mulige.
Det fremgår, at tilskuddet skal anvendes til lærere i folkeskolen i form af løn- og pensionsudgifter, men også afledte udgifter i direkte tilknytning til de nyansatte lærere. Hvad forstås der ved afledte udgifter i denne forbindelse?
Afledte udgifter til de nyansatte lærere kan eksempelvis være omkostninger forbundet med rekruttering eller indkøb af pc. Det bemærkes, at det er den politiske forventning, at afledte udgifter holdes på et minimum.
Vil der være krav om, at kommunerne særskilt dokumenterer anvendelsen af den del af midlerne, der ikke anvendes direkte til løn- og pensionsudgifter til lærere, det vil sige den del, der anvendes til afledte udgifter i tilknytning til de nyansatte lærere?
Det er et krav, at kommunerne ved aflæggelse af de revisionspåtegnede regnskaber skal redegøre for anvendelsen af tilskuddet opgjort på udgiftstyper, herunder de udgifter, som ikke direkte går til løn- og pensionsudgifter.
Det oplyses om tildelingspuljen for 2020, at kommunernes udgiftsniveau til folkeskolen ikke er fastlåst, og at kommunerne vil kunne regulere niveauet som følge af ændrede politiske prioriteringer. Hvad betyder det?
Kommuner, som ønsker at modtage tilskuddet, vil ikke have mulighed for at reducere budgettet til folkeskolen i 2020 begrundet i tilskuddet.
Kommunerne vil dog af andre årsager kunne foretage justeringer, således at budgetter og regnskaber ligger på et lavere niveau end på tidspunktet for puljetildelingen. Det kan eksempelvis være som følge af faldende elevtal og/eller øvrige lokale forhold. Udviklingen i det konkrete udgiftsniveau på folkeskoleområdet er således ikke en tilskudsbetingelse.
Hvordan vil midlerne konkret blive udmøntet? Hvornår kan kommunerne forvente, at midlerne bliver tilgængelige?
Endeligt tilsagn om midler forventes afgivet hurtigst muligt i løbet af juni 2020. Der udarbejdes en tilskudsvejledning for puljen i forbindelse med udmeldingen til kommunerne, som udsendes sammen med bevillingsbrevet.
Kan midlerne gå til at dække øget ressourcebehov relateret til COVID-19?
Hensigten med de afsatte midler til generelt løft af folkeskolen er, at kommunerne ansætter flere lærere i folkeskolen. Hvordan de ekstra ressourcer specifikt anvendes, afgøres af kommunerne inden for rammerne af de generelle tilskudsvilkår. Der kan for eksempel være tale om en ekstra indsats for at dække faglige huller hos elever som følge af skolelukningerne, men midlerne kan også anvendes på andre områder, hvor der er behov.
Det fremgår af aktstykket, at "midlerne kan endvidere anvendes til afledte udgifter i direkte tilknytning til de nyansatte lærere (fx til IT), dog skal afledte udgifter holdes på et minimum." Hvordan skal "et minimum" fortolkes?
Hensigten med midlerne er at sikre flere lærere i folkeskolen. Det er derfor den politiske forventning, at afledte udgifter begrænses til det, der er absolut nødvendigt for, at de ansatte lærere kan fungere i deres stilling.
Det fremgår af aktstykket, at "tilskuddet skal fortrinsvist anvendes til fastansatte lærere." Hvordan skal "fortrinsvist" fortolkes?
Det politiske ønske er, at midlerne fortrinsvist anvendes til fastansatte lærere, således at der sikres et generelt løft af folkeskolen.
Der kan være situationer i enkelte kommuner, hvor særlige omstændigheder gør det nødvendigt at anvende tilskudsmidler på tidsgrænsede ansættelser. Det er også i denne situation kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at lærerne lever op til de kvalifikationskrav, som er fastsat for lærere i folkeskolelovens § 28 og § 30 b, stk. 1.