I den politiske aftale "Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden" blev det besluttet at stifte en pris på 100.000 kroner til den kommune, der har haft den største stigning i andelen af unge, som søger en erhvervsuddannelse som førsteprioritet direkte efter 9. eller 10. klasse. Ørneprisen, som den hedder, går i år til Ballerup Kommune. Prisen uddeles årligt for at sætte fokus på kommunernes indsats med at få flere unge til at søge ind på en erhvervsuddannelse.
Søgetallene for 2020 viser, at 22 procent af eleverne i 9. og 10. klasse, svarende til 149 elever, har søgt en erhvervsuddannelse i Ballerup Kommune. I 2019 var det 15 procent af eleverne i 9. og 10. klasse i Ballerup Kommune, der søgte en erhvervsuddannelse, svarende til 90 elever. Det placerer Ballerup Kommune i toppen med en stigning på cirka otte procentpoint i forhold til året før.
Top 5 over kommuner med den største stigning i søgningen
Kommune | 2019 | 2020 | Forskel i procentpoint |
---|---|---|---|
Ballerup | 15% (90) |
22% (149) |
8% (59) |
Haderslev | 18% (124) |
25% (174) |
7% (50) |
Halsnæs | 19% (69) |
25% (97) |
6% (28) |
Lemvig | 22% (60) |
28% (72) |
6% (12) |
Frederikssund | 23% (138) |
29% (178) |
6% (40) |
Anmærkning: Der er foretaget afrunderinger af decimaler i tabellen. Antal elever er angivet i parentes.
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Ud over Ørneprisen har børne- og undervisningsministeren mulighed for at uddele en Falkepris til en kommune, der har gjort en særlig indsats for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. Falkeprisen uddeles først fra 2021.
Om Ørneprisen
- Stigningen i søgningen til erhvervsuddannelserne måles i procentpoint i forhold til kommunens søgetal året før.
- Stigningen skal omfatte mindst 10 elever.
- Der tages udgangspunkt i elevernes førsteprioritetsansøgning og deres bopælskommune.
- Kun kommuner med en søgning på minimum 10 procent kan komme i til betragtning prisen.