Fra 2011 og fire år frem blev der født væsentligt færre børn i Danmark end normalt. Når de børn i slutningen af årtiet skal starte på landets gymnasier og øvrige ungdomsuddannelser, kommer det til at påvirke institutionernes økonomi. Det viser et netop offentliggjort notat udarbejdet af Børne- og Undervisningsministeriet.
Det faldende antal af elever kommer især til at påvirke ungdomsuddannelser, der ligger uden for de store byer. 90 pct. af deres økonomi afhænger nemlig af, hvor mange elever, de har. Og fordi det er i yderkommunerne, at ungdomsårgangene bliver mindst, er det også her, de står til at miste flest elever og dermed også flest penge. Det skal tages alvorligt, understreger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil:
”Overalt i Danmark bør der være uddannelsesinstitutioner, der gør unge klogere og skaber fællesskaber på tværs af sociale og kulturelle baggrunde. Alle skal have adgang til uddannelse, så de kan forfølge deres drømme. For lokalsamfundene er ungdomsuddannelsesinstitutionerne også helt afgørende for livet i al almindelighed og for ungdomslivet i særdeleshed.”
Det gælder generelt, at institutioner i kommuner uden for Storkøbenhavn forventes at få et bevillingsfald frem mod 2030.
Forventet bevillingsfald i 2030 ift. 2018 fordelt på regioner (mio. kr.)
| Region | Ændring fra 2018-2030 (mio. kr.) |
|---|---|
| Region Hovedstaden | 95 |
| Region Sjælland | -345 |
| Region Syddanmark | -665 |
| Region Midtjylland | -430 |
| Region Nordjylland | -315 |
| I alt | -1660 |