Ny aftale om elevfordeling bremser polarisering og parallelsamfund og hjælper gymnasier i yderområder [opdateret 17.09.21 kl. 10:00]

Nyheden er opdateret med aftaleteksten om finansiering af Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser.

Regeringen (Socialdemokratiet) og Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne er i dag blevet enige om en ny model for elevfordeling på de gymnasiale uddannelser (stx, hhx, htx og hf). Aftalen skal bremse den alvorlige udvikling, hvor flere gymnasier i de større byer oplever social polarisering og etnisk opdeling. Derudover betyder aftalen en hjælpende hånd til uddannelsesinstitutioner i mindre byer, som er truet af søgning mod byerne og den demografiske udvikling med mindre ungdomsårgange.

Aftalen fastholder elevernes frie uddannelsesvalg. En kommende ansøger kan også fremover søge gymnasium over hele landet.

Modellen bygger på en styring af, hvor mange elever den enkelte uddannelsesinstitution må optage, så uhensigtsmæssig konkurrence om eleverne fjernes. Samtidig gøres små gymnasier i tyndtbefolkede områder bæredygtige, blandt andet ved at indføre minimumskapaciteter.

Landet inddeles i enten såkaldte fordelingszoner og afstandszoner. I fordelingszoner, som er områderne i og omkring de større byer, sikres, at de gymnasiale afdelinger har en blanding af unge med forskellig forældrebaggrund for at undgå, at unge kun møder unge med samme baggrund som dem selv. I afstandszone, hvor elevsammensætningen i forvejen er i balance, vægtes transporttid. I begge zoner er elevens eget valg stadig i centrum.

”Vi har taget et opgør med den onde cirkel, hvor nogle gymnasier bliver mere og mere opdelt efter elevernes etnicitet og sociale forhold. Unge skal møde hinanden på tværs af sociale og etniske skel og vi skal undgå parallelsamfund. Samtidig sørger aftalen for, at der fortsat vil være gymnasier i alle dele af landet. Og jeg er kisteglad for, vi har taget hånd om et problem, som skiftende regeringer har forsøgt at få bugt med igennem de seneste mange år,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

”DF glæder sig over, at aftalen holder hånden under de små gymnasiet i landdistrikterne. Samtidig ønsker DF, at bekæmpe konsekvenserne for gymnasiet af en forfejlet udlændingepolitik for at undgå franske og svenske tilstande med parallelsamfund og islamisering. DF har derfor fået ind i aftalen, at man midlertidigt lukker for optaget på 6-9 gymnasier, der har et stort antal af ikke-vestlige elever. Dermed sikrer vi, at danske elever ikke kan komme i mindretal på et gymnasium. DF glæder sig også over, at aftalen modvirker parallelsamfund, social og religiøs kontrol, og man med nye læringskonsulenter vil sikre åndsfrihed i undervisningen. Dermed sikrer vi, at gymnasiernes kultur ikke islamiseres. Aftalen forudsætter, at der ikke kommer fornyet indvandring til Danmark. Hvis det skulle ske, skal aftalen genforhandles,” siger Marie Krarup (DF).

”Eleverne bliver fordelt bedre, så de mindre gymnasier uden for byerne ikke skal lukke, fordi de mangler elever. Og så får vi blandet eleverne bedre især i byerne, hvor der har været en tendens til, at alle dem med de mest privilegerede forældre stimlede sammen et sted og omvendt. Det er så vigtigt, at der er elever med forskellige baggrunde i alle gymnasieklasser, så de ikke kun møder klassekammerater, der ligner dem selv,” siger Astrid Carøe (SF).

”Det er en succes, at flere unge med minoritetsbaggrund uddanner sig. Men nogle steder spænder systemet desværre ben for integrationen, fordi de unge havner i skole med andre unge, som ligner dem selv. Dét tager vi hånd om nu, samtidig med at vi tager ansvar for udviklingen, hvor gymnasier i landdistrikter risikerer at lukke, fordi de mangler elever. Vi skal have flere unge med på uddannelsesvognen – og derfor skal vi styrke de lokale gymnasier,” siger Anne Sophie Callesen (RV).

”Jeg er utrolig glad for, at vi med aftalen gør det muligt fortsat at drive gymnasier i alle dele af landet, når der de næste år sker et fald i ungdomsårgangene. Vi får gjort op med et fordelingssystem, der sammen med den økonomiske taxametermodel har medført en uheldig tendens til indbyrdes konkurrence om eleverne mellem gymnasierne. Samtidig retter vi op på elevfordelingen i de større byer, hvor den sociale opsplitning af eleverne har vokset sig stadig større de senere år. Enhedslisten har gennem en lang periode presset på for politiske beslutninger, der kan sikre en mere mangfoldig elevsammensætning på gymnasierne. Nu bliver det endelig en realitet,” siger Jakob Sølvhøj (EL).

”Alternativet er glade for en aftale der sikrer diversitet på vores uddannelser. At kende hinanden er vigtigt for sammenhængskraften i vores land,” siger Torsten Gejl (ALT).

”Det er afgørende for KD, at der også fortsat findes gymnasier i hele landet. Samtidig er det vigtigt, at vi fastholder målsætningen om, at 95 procent af eleverne skal have deres 1. prioritet opfyldt, og at færrest muligt elever flyttes. Endelig er vi tilfredse med, at regionerne får en langt større rolle i fordelingen og med at fastsætte kapaciteterne. KD anerkender, at der er lavet en kompliceret model, og partiet lover derfor på lige fod med andre partier at følge udviklingen tæt, så måltallene nås. Vi takker for et godt og meget åbent forløb i forhandlingerne,” siger Jens Rohde (KD).

Det er to forskellige problemer, der skal løses i henholdsvis de tyndtbefolkede egne og i og omkring storbyerne. Derfor er der to forskellige løsninger. I fordelingszonerne er elevsammensætningen mellem de gymnasiale afdelinger i dag skævt sammensat. I afstandszonerne er særligt de mindre gymnasier presset af de faldende årgange.

I fordelingszonerne, baserer optaget af eleverne sig først og fremmest på deres eget valg af gymnasium. Eleverne skal tilkendegive mindst 4 valg. Langt størstedelen får deres 1. prioritering, men ligesom i dag, vil der være elever, der oplever ikke at komme ind på deres førstevalg. Eleverne kan frit søge alle gymnasier, og der gælder ikke længere et afstandskriterium ved optag.

Konkret opdeles antallet af pladser på det enkelte gymnasium i tre grupper baseret på forældrebaggrund. Der er ikke længere tale om et samlet antal pladser på gymnasieafdelingen. Der vil i stedet være plads til et vist antal elever fra hver af de tre forskellige indkomstgrupper, som er fastsat således, at gymnasierne afspejler det elevgrundlag, som er bosat i zonen.

I afstandszonerne fordeles eleverne også på baggrund af deres eget valg. Hvis et gymnasium er overansøgt, er det transporttiden til gymnasiet, der afgør, hvem af eleverne der kommer ind. I modsætning til i dag, hvor der anvendes transportafstand, hvilket ikke tager højde for busruter mv. I afstandszoner minder selve fordelingen altså i det store hele om måden, som det allerede finder sted på i dag. I modsætning til i dag er det fremover regionen, der fastsætter kapaciteten på de enkelte gymnasier og den overkapacitet, der i dag giver anledning til at skabe pres på de mindre gymnasier, fjernes.

Den nye elevfordelingsmodel får virkning for optaget til skoleåret 2023/24. Den skal desuden vurderes og eventuelt justeres, når optaget i de første år er kendt.

Aftalen afskaffer desuden ventelister, giver en frisk start til de 6-9 gymnasier, der har den skæveste elevsammensætning ved at lukke for optaget i et år, tildeler ekstra penge til gymnasier i udkanten og fastholder samme grænse for maksimal transporttid som i dag.

Aftalen indeholder desuden en række principper for et nyt taxameter- og tilskudssystem. Regeringen vil indkalde til forhandlinger herom i forlængelse af denne aftale samt til forhandlinger om en samlet institutionslovgivning.