Ny kortlægning: En velfungerende digital hverdag med plads til forbedring

En ny kortlægning tegner overordnet et billede af, at den digitale hverdag generelt fungerer godt for de fleste lærere i undersøgelsen.

Der er stor forskel på, hvor meget lærerne bruger digitale redskaber, såsom digitale læremidler og læringsplatforme, men hovedparten af lærerne i undersøgelsen synes, at omfanget af deres anvendelse er passende, samt at det digitale generelt letter arbejdet og forbedrer undervisningen. Kortlægningen peger dog også på områder med plads til forbedring. 40 procent af lærerne oplever både, at udvalget af digitale læremidler er for lille, og at udbyttet af læringsplatformene i mindre grad eller slet ikke er tiden værd eller øger kvaliteten af undervisningen.

”Jeg er glad for, at vi med kortlægningen får viden om, hvordan lærere oplever deres egen digitale hverdag, og hvordan det digitale spiller ind i forhold til at sikre god læring for eleverne. Det væsentlige er, at alle lærere skal opleve, at de pædagogiske hensyn styrer det digitale – og ikke omvendt. Vi skal derfor også blive ved med at se på, hvordan endnu flere lærere kan få en meningsfuld digital hverdag til gavn for elevernes læring”, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

• Læs rapporten ”Lærerens digitale hverdag – kvantitativ kortlægning” (pdf)
• Bilag: Samlet tabelrapport (pdf)
• Bilag: Metodenotat (pdf) 

Fem centrale pointer fra undersøgelsen:

1. Der er stor forskel på, hvor meget lærerne i undersøgelsen bruger digitale ressourcer i undervisningen, men størstedelen af lærerne (62 procent) ønsker ikke at ændre på omfanget (25 procent vil gerne bruge digitale ressourcer mere, og 14 procent vil gerne bruge digitale ressourcer mindre). 68 procent er enige eller overvejende enige i, at digitale ressourcer letter deres arbejde (11 procent er uenige eller overvejende uenige, og 22 procent er hverken enige eller uenige), og 58 procent er enige eller overvejende enige i, at det gør deres undervisning bedre (12 procent er uenige eller overvejende uenige, og 30 procent er hverken enige eller uenige).
2. Lærerne i udskolingen bruger de digitale ressourcer mere og vurderer dem mere positivt end indskolingslærerne. Indskolingslærere oplever for eksempel lavere udbytte af at bruge læringsplatforme.
3. Lærerne i undersøgelsen har en delt vurdering af læringsplatformene: Godt halvdelen (52 procent) oplever, at udbyttet af læringsplatformen står mål med den tid, der bruges, og at læringsplatformen øger kvaliteten af undervisningen (i nogen, høj eller meget høj grad), mens 40 procent oplever, at de ikke gør (i lav, meget lav grad eller slet ikke).
4. Mens analoge læremidler bliver købt lokalt på skolerne, bliver digitale læremidler i større grad købt centralt i kommunen. 64 procent af lærerne vurderer i nogen eller høj grad, at de har indflydelse på indkøbet af digitale læremidler (36 procent svarer i mindre grad eller slet ikke), og 76 procent er tilfredse eller overvejende tilfredse med deres indflydelse på indkøbet (25 procent er utilfredse eller overvejende utilfredse). 92 procent vurderer, at kvaliteten er overvejende god eller god (de resterende 8 procent svarer overvejende dårlig). Dog vurderer cirka 40 procent, at udvalget af både digitale og analoge læremidler er for lille (cirka 54 procent svarer tilpas).
5. Sammenhængen mellem digitale ressourcer og it-systemer i lærerens digitale hverdag kunne blive bedre ifølge en del af lærerne. 61 procent af lærerne oplever, at de skal tjekke eller opdatere information for mange forskellige steder (13 procent er uenige eller overvejende uenige, og 25 procent er hverken enige eller uenige). Herunder oplever en del lærere, at Aula har gjort nogle arbejdsopgaver sværere – 39 procent vurderer således, at Aula har gjort forældrekommunikation sværere (19 procent synes, at det er blevet lettere, og 42 procent svarer hverken lettere eller sværere).