Kataloget omfatter inspiration til gennemførelse af fire konkrete indsatser: Co-teaching, makkerlæring, undervisning i små grupper og intensive læringsforløb. Indsatserne er udvalgt, fordi de har potentiale og relevans i forhold til at håndtere et fagligt efterslæb enten for hele klassen eller for enkelte elever i lyset af COVID-19-situationen med hjemsendelser, virtuel undervisning mv.
Inspirationskataloget indeholder viden om indsatserne, et prioriterings- og planlægningsredskab, som skoleledelsen kan bruge til at tilrettelægge indsatser, samt inspiration til lærere i form af didaktiske opmærksomhedspunkter og eksempler på anvendelse og konkrete redskaber til brug i undervisningen.
Materialet er udarbejdet i forlængelse af aftalen om styrket faglighed og trivsel, hvor der blev afsat 1 millioner kroner til et inspirationskatalog.
Inspirationskataloget er udarbejdet for Børne- og Undervisningsministeriet af et konsortium bestående af Rambøll, VIA University College og Københavns Professionshøjskole.
Find materialet på ministeriets læringsportal emu.dk.