Folkeskolereformens målsætninger er ikke indfriet endnu

Folkeskolereformens tre overordnede målsætninger indebærer, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, at folkeskoleskolen skal mindske betydningen af social baggrund for elevernes faglige resultater, og at trivslen i folkeskolen skal styrkes. De målsætninger er ikke indfriet endnu. Det viser en ny redegørelse om folkeskolereformen, der primært baserer sig på reformens følgeforskningsprogram.

Følgeforskningsprogrammet viser også, at elevernes faglige resultater er relativt stabile i perioden fra omkring 2012-2018. Herudover ligger folkeskoleelevernes gennemsnitlige trivsel i de nationale trivselsmålinger generelt på et stabilt, højt niveau. Og udviklingen i elevernes resultater ved 9. klasseprøverne i dansk læsning og matematik er sammenlignelig for folkeskolen og fri- og privatskoler henover perioden 2012-2018.

”Følgeforskningen giver ikke et entydigt svar på virkningerne af folkeskolereformen. Vi må bevæge os væk fra at diskutere for og imod reformen. Vi skal fortsætte arbejdet med de elementer af reformen, som virker, og samtidig begynde at tale om, hvordan vi gennem justeringer på konkrete områder forbedrer folkeskolen. Det vil vi i regeringen gøre sammen med lærere, elever, skoleledere, forældre, kommuner, pædagoger og folkeskoleforligskredsen på Christiansborg. Vi har derfor lanceret et nyt samarbejde, som vi kalder ’Sammen om skolen’,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.