Resultaterne af de nationale test i skoleåret 2020/2021 viser, at andelen af elever, der opnår gode resultater, er steget i dansk, læsning på 2., 4. og 6. klassetrin i forhold til skoleåret 2019/2020 (figur 1). Andelen af elever, der opnår gode resultater i matematik, er stort set uændret på alle klassetrin. Andelen af elever, der opnår dårlige resultater i de obligatoriske nationale test, er faldet i dansk, læsning (se figur 2 længere nede) og matematik på alle klassetrin.
I engelsk har der været fremgang i testresultaterne på 4. og 7. klassetrin, mens der i fysik/kemi i 8. klasse ingen ændring er i testresultaterne.
Afviklingstidspunktet for test kan have betydning for resultaterne. Der er nemlig sammenhæng mellem elevernes testresultater og tidspunktet for testafviklingen. Jo senere på skoleåret en test er afviklet, desto bedre er det gennemsnitlige testresultat. En stor del af testene i 2020 og 2021 er blevet afviklet senere på skoleåret grundet COVID-19. Der skal tages forbehold for dette, når resultater fra 2020 og 2021 sammenlignes med resultater fra tidligere år.
Figur 1: Andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning
Note: Andelen af elever med gode resultater udtrykker andelen af elever med testresultatet God præstation, Rigtig god præstation eller Fremragende præstation på den kriteriebaserede skala. Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Figur 2: Andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning
Note: Andelen af elever med dårlige resultater udtrykker andelen af elever med testresultatet Ikke tilstrækkelig eller Mangelfuld præstation på den kriteriebaserede skala. Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Der er fortsat en større andel piger end drenge, der opnår gode resultater i de nationale test i dansk, læsning. Ser man på andelen af elever, der opnår dårlige resultater, er der en større andel drenge end piger. I matematik ses omvendt, at en større andel drenge end piger opnår gode resultater. På 6. og 8. klassetrin er der desuden en større andel piger end drenge, der opnår dårlige resultater i matematik, mens der ikke er nogen forskel mellem kønnene på 3. klassetrin.
Der er, som i tidligere år, en klar sammenhæng mellem elevernes testresultater og deres forældres højest fuldførte uddannelse. Elever, hvis forældre har en videregående uddannelse, opnår bedre testresultater end elever, hvis forældre har et lavere uddannelsesniveau.
Der er ligeledes, ligesom i tidligere år, en klar sammenhæng mellem elevernes testresultater og elevernes herkomst. Elever med dansk herkomst opnår bedre testresultat end elever med efterkommer- eller indvandrerbaggrund. Forskellen i testresultaterne i forhold til elevernes herkomst er dog lidt mindre sammenholdt med tidligere år.
Særlige forhold for gennemførelse af nationale test i 2020/2021
Den obligatoriske testperiode løber ifølge bekendtgørelsen om obligatoriske nationale test i folkeskolen fra den 1. marts til og med den 30. april. Grundet omstændighederne knyttet til COVID-19 blev perioden, hvor testene fortsat kunne afvikles i skoleåret 2020/2021, udvidet frem til den 18. juni 2021.
Som følge af COVID-19 og den deraf følgende forlængede testafviklingsperiode, blev 80 procent af testene er gennemført i maj og juni i 2021, hvor der i samme periode i 2018/2019 til sammenligning kun blev gennemført 3 procent af testene.
På trods af omstændighederne omkring undervisningen og gennemførelsen af nationale test i foråret 2021 er gennemførselsprocenten steget med 3,4 procentpoint sammenlignet med sidste skoleår. Således er 93 procent af de obligatoriske test gennemført i 2021, hvilket er på niveau med gennemførselsprocenten i 2018/2019.
Elevdygtighed
I dansk, læsning og i matematik bliver elevdygtigheden opgjort på en kriteriebaseret skala med seks niveauer: Ikke tilstrækkelig, mangelfuld, jævn, god, rigtig god og fremragende præstation.
Læs mere...
- Testresultaterne i Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus (uddannelsesstatistik.dk)
- Information om de nationale test
- Læs mere om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem