Status på gymnasiereformen: Bedre trivsel, styrket overgang og blandede faglige resultater

Siden 2017 er trivslen på de gymnasiale uddannelser steget, og en større andel af studenterne begynder hurtigere på en videregående uddannelse. Det viser den sjette og afsluttende følgeforskningsrapport om gymnasiereformen, der trådte i kraft i 2017.

Siden reformen trådte i kraft, har der samlet set været fremgang på to ud af tre af reformens mål.

Evalueringen viser, at trivselsniveauet er højere end før reformen. Samtidig viser følgeforskningen indikationer på, at en større andel af studenterne starter hurtigere på en videregående uddannelse.

Resultatet bygger på den første årgang af studenter efter reformen, der samtidig er blevet studenter under coronapandemien, og resultatet bør betragtes i det lys. Hvad angår reformens mål om at styrke det faglige niveau, ses ikke en fremgang. Der ses både positive og negative tendenser i studenternes faglige resultater målt på udviklingen i karaktererne i udvalgte fag, hvilket blandt andet skal ses i lyset af coronapandemiens betydning for hverdagen i skolen.

Følgeforskningen viser, at det er lykkedes for mange skoler at skabe et grundforløb, som udfordrer elevernes umiddelbare præferencer og valg af fag. Eleverne oplever i stigende grad, at grundforløbet er med til at afklare deres valg af studieretning. Lærere og ledere oplever dog, at grundforløbet fortsat har nogle sociale og faglige omkostninger for eleverne, fordi de går i to forskellige klasser i løbet af tre måneder.

Følgeforskningen viser også, at færre studenter har fremmedsprog på A-niveau efter reformens ikrafttrædelse, og at eleverne i høj grad oplever at blive vejledt mod naturvidenskabelige studieretninger og matematik og i mindre grad mod studieretninger med fremmedsprog på højt niveau. Endelig tegner følgeforskningen et klart billede af en hf-uddannelse, som fortsat er udfordret i forhold til at skabe en uddannelse med en klar profil målrettet professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser.

”Vi ved, at det at få en ungdomsuddannelse er rigtig vigtigt for de unges videre færd i livet. Derfor glæder det mig, at gymnasieelevernes trivsel ligger på et højt niveau, og det lader til, at flere af eleverne søger hurtigt mod de videregående uddannelser. Til gengæld ser vi blandede resultater ift. reformens mål om en styrkelse af det faglige niveau på gymnasierne. Rapporten peger også på, at der er behov for politiske drøftelser af, om vi helt har ramt skiven. Det gælder eksempelvis grundforløbet. Derfor vil jeg invitere til en politisk drøftelse af, om der er behov for at justere reformen, ligesom ministeriet i den kommende tid vil have et særligt fokus på elevernes faglige niveau, når vi vejleder og fører tilsyn med gymnasierne,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Læs rapporten (pdf)

Læs mere om følgeforskningsprogrammet