Hvordan kan et nutidigt fokus på rigsfællesskabet implementeres i historiekanonen? Det har Børne- og Undervisningsministeriet bedt det kanon-udvalg, som blev nedsat i juni 2021, om at komme med deres anbefalinger til.
Da kanonudvalget blev nedsat, var opdraget at udarbejde anbefalinger til et punkt om Færøerne og Grønland i rigsfællesskabet i folkeskolens historiekanon. Initiativet udsprang af aftalen ”Faglighed, dannelse og frihed – justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole” fra januar 2019, hvor det fremgår, at der til den eksisterende historiekanon skal tilføjes et kanonpunkt om Færøerne og Grønland i rigsfællesskabet.
Kanonudvalget afleverede deres anbefaling ultimo 2021, hvorefter det foreslåede kanonpunkt har været i ekstern høring.
Høringssvarene har givet anledning til, at kanonudvalget genetableres og udarbejder en anbefaling til, hvordan historiekanonen også kan indeholde et mere nutidigt fokus på rigsfællesskabet. Det er på den baggrund, at kanonudvalget nu inviteres til også at udarbejde en anbefaling i et mere nutidigt perspektiv.
Udvalget forventes at påbegynde arbejdet i efteråret 2022.
Medlemmer af kanonudvalget
Kanonudvalget består af en dansk formand, et dansk medlem, et grønlandsk med-lem og et færøsk medlem. De danske medlemmer er udpeget af Børne- og Undervisningsministeren. Det grønlandske og færøske medlem er udpeget af henholdsvis Grønland og Færøerne.
- Formand: Videncenterleder Peter Yding Brunbech, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
- Seniorforsker Jette Arneborg, Nationalmuseet
- Specialkonsulent Jens Heinrich, Grønlands Repræsentation i København
- Chefredaktør Sigfríður Sólsker, Nám, national udbyder af undervisningsmidler til det færøske skolesystem