Ny erfaringsopsamling gør status på elevernes faglige niveau og trivsel efter corona

Flertallet af ledere på grundskoler og gymnasier vurderer, at perioderne med nedlukninger og restriktioner har haft negativ betydning for elevernes læring og trivsel. På erhvervsskolerne tegner sig et mere blandet billede.

Ledere i grundskolen og på ungdomsuddannelser vurderer i mindre grad, at COVID-19-perioden har haft negativ betydning for fagligt stærke elevers læring end for elever med faglige udfordringer. Det indikerer, at fagligt stærke elever overordnet set har lært mere i perioden end elever med faglige udfordringer.

Det viser en erfaringsopsamling, som er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for Børne- og Undervisningsministeriet.

Opsamlingen viser også, at der er optimisme at spore blandt de adspurgte ledere og lærere på alle uddannelsesområder, da de vurderer, at eleverne nok skal nå at få indhentet et eventuelt fagligt efterslæb. I grundskolen er det ledernes og lærernes vurdering, at eleverne har klaret sig bedst i de store fag (dansk, matematik og engelsk), hvilket også afspejles i elevernes resultater i de nationale test på folkeskoleområdet, hvor der har været fremgang i dansk og engelsk samt et stabilt niveau i matematik. Forskning viser derudover, at forældrebaggrund ikke har haft en større betydning for elevernes testresultater i læsning i lyset af COVID-19-pandemien end i tidligere år. På de gymnasiale uddannelser indikerer eksamensresultater samtidig, at elevernes faglige niveau i gennemsnit er det samme som tidligere år. Det skal dog bemærkes, at der grundet COVID-19-pandemien har været indført ændrede prøve- og eksamensvilkår.

"Erfaringsopsamlingen vidner om, at lærerne har taget den store opgave på sig, som det er at sikre et højt niveau i undervisningen på trods af de svære vilkår, som hjemsendelserne har givet. Det er også positivt, at skoler og uddannelsesinstitutioner har fokus på at indhente det underskud, der uundgåeligt er kommet på både den faglige og trivselsmæssige konto og har benyttet sig af de frihedsgrader, som regeringen og en række af Folketingets partier besluttede at indføre" siger Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

I erfaringsopsamlingen vurderer 75 procent af lederne på grundskolerne, at eleverne generelt har lært mindre i perioden med restriktioner og nedlukninger, end de ellers ville have gjort. Det samme gælder 72 procent af lederne på de gymnasiale uddannelser.

På erhvervsuddannelserne vurderer 55 procent af lærerne, at niveauet på elevernes praktiske kompetencer er lavere sammenlignet med elever, der tog en erhvervsuddannelse før pandemien. Samtidig vurderer 55 procent af lærerne på erhvervsuddannelserne, at elevernes teoretiske kompetencer er på samme niveau eller bedre.

71 procent af lederne på grundskolerne vurderer, at perioden med restriktioner og nedlukninger har haft en negativ betydning for elevernes trivsel. Tilsvarende vurderer 76 procent af lederne på de gymnasiale uddannelser, at elevernes trivsel samlet set er lavere. Dette afspejles dog ikke i de nationale trivselsmålinger i folkeskolen og ungdomsuddannelserne, som har ligget på et stabilt niveau både i årene før og under COVID-19-pandemien. På erhvervsuddannelserne vurderer 35 procent af lærerne, at elevernes trivsel er lavere, mens 33 procent vurderer, at elevernes trivsel er på niveau med før pandemien.

Erfaringsopsamlingen viser også, at størstedelen af skolerne og uddannelsesinstitutionerne har igangsat en række indsatser for at styrke elevernes trivsel og læring, som eksempelvis ekstraundervisning i hold, mentorordninger og ekskursioner. Med to politiske aftaler fra henholdsvis februar 2021 og juni 2021 blev der afsat midler til håndtering af faglige og trivselsmæssige udfordringer i lyset af COVID-19-pandemien.

For at understøtte skolerne og uddannelsesinstitutionernes arbejde med at håndtere faglige og trivselsmæssige udfordringer har skolerne haft mulighed for at gøre brug af en række midlertidige frihedsgrader. Det gælder blandt andet muligheden for at konvertere understøttende undervisningstimer i folkeskolen, fleksibilitet i grundforløbet i gymnasierne og uddannelsesforlængelser på erhvervsuddannelserne.

Særligt på folkeskoleområdet har skolerne benyttet sig af de midlertidige frihedsgrader. Undersøgelsen viser, at det kun er fire procent af folkeskolerne, der ikke har benyttet sig af nogen af de midlertidige frihedsgrader, mens 36 procent af gymnasierne og erhvervsskolerne ikke har brugt nogen af de midlertidige frihedsgrader. På folkeskoleområdet har et politisk flertal besluttet at videreføre frihedsgraderne i skoleåret 2022/23.