20 procent af dem, der søgte ind på en ungdomsuddannelse i 2021, søgte en erhvervsuddannelse som 1. prioritet. Dermed er der langt til målet om, at 30 procent skal starte på en erhvervsuddannelse i 2025.
Det er en af konklusionerne i den nye statusredegørelse for erhvervsuddannelsesreformen fra 2015.
Der er store regionale forskelle i søgningen, og det er især i Nordsjælland og hovedstadsområdet, at søgningen til erhvervsuddannelserne halter efter.
Reformen af erhvervsuddannelserne skal sikre et markant løft af uddannelserne, højne kvaliteten og sikre bedre trivsel blandt eleverne. Og her er der positive takter i statusredegørelsen.
Af de elever, der startede på en erhvervsuddannelse i 2020, forventes 59 procent at gennemføre uddannelsen mod 51 procent i 2014. Det er på niveau med ambitionen om, at seks ud af ti skal færdiggøre deres uddannelse. Samtidig viser redegørelsen, at andelen af elever, der starter på hovedforløbet inden for tre måneder efter grundforløbets afslutning er steget fra 44 procent før reformen til 53 procent i 2019.
Et af målene med reformen var også, at alle elever skal udfordres fagligt. Her viser redegørelsen, at der siden 2015 er sket en fordobling i andelen af elever, der har mindst ét fag på højere niveau end det obligatoriske, og en tredobling i andelen af elever, der har fag på ekspertniveau.
”Det er en hovedmålsætning for regeringen, at flere starter på og gennemfører en erhvervsuddannelse. Unge som voksne. Der er nogle landsdele, der er ved at knække koden, og dem skal vi lære af. Vi har som samfund hårdt brug for at flere får et fag, ikke mindst til den ambitiøse grønne omstilling. Selvom vi ikke er i mål, glæder jeg mig trods alt over, at det bevæger sig i den rigtige retning i forhold til hvor mange, der gennemfører uddannelserne”, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.
Læs mere om statusredegørelsen (pdf)
FAKTA: Om reformen
Med erhvervsuddannelsesreformen fra 2015 satte et bredt flertal i Folketinget fire klare mål for reformen:
- Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse: målsætning om, at 25 procent i 2020 og 30 procent i 2025 skal vælge en erhvervsuddannelse.
- Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse: målsætning om, at 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025 skal færdiggøre deres uddannelse.
- Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan: målsætning om, at andelen af de dygtigste elever skal øges år for år og at den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes.
- Elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020.
FAKTA: Om reformen
Med erhvervsuddannelsesreformen fra 2015 satte et bredt flertal i Folketinget fire klare mål for reformen:
- I 2021 søgte 19,9 procent af alle, der søgte en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse en erhvervsuddannelse som 1. prioritet. Der er store regionale forskelle, og søgningen ligger især lavt i Nordsjælland og hovedstadsområdet.
- 59 procent af dem, der startede på en erhvervsuddannelse i 2020, forventes at fuldføre uddannelsen.
- Andelen af elever, der starter på hovedforløbet, er steget med 15 procentpoint fra 2012 til 2019.
- 13 procent af dem, der færdiggjorde grundforløbet i 2019, havde mindst ét fag på højere niveau end det obligatoriske. Det er en fordobling siden 2015.
- 21 procent af dem, der fuldførte en erhvervsuddannelse i 2019, havde mindst ét fag på ekspertniveau. Det er en tredobling siden 2014.
- 79 procent af de nyuddannede i 2019 var i beskæftigelse inden for et år. Andelen har været stabil siden 2017.
- Elevernes trivsel ligger på et stabilt højt niveau.
- Virksomhederne har en høj tilfredshed med lærlingene. På en skala fra 1 til 10 placerer virksomhedernes gennemsnit sig på 7,7.