Nye rapporter evaluerer inklusionsområdet

Næsten hver fjerde elev i folkeskolens udskoling får specialpædagogisk støtte eller vurderes at have behov for det. Konkret modtager 5,3 pro-cent af alle skolebørn specialundervisning i specialtilbud eller i special-klasser (såkaldt segregeret specialundervisning), 10,9 procent af udskolingseleverne vurderes af lærerne til at få støtte i almenundervisningen, mens 7,5 procent af udskolingseleverne vurderes at have et uindfriet støttebehov. 

Det er en af hovedkonklusionerne i evalueringen af inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand, som er udarbejdet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) for Børne- og Undervisningsministeriet. 

Evalueringen viser, at færre elever er en del af den almindelige under-visning end tidligere. Fra skoleåret 2014/2015 til skoleåret 2019/2020 er inklusionsgraden således faldet fra 95,5 procent til 94,7 procent. I gruppen af segregerede elever er der en overrepræsentation af drenge – de udgør samlet 3/4 af denne elevgruppe.

En anden konklusion er, at der er sket en stigning i andelen af elever, der er identificeret som ordblinde. I de tilfælde, hvor en elev i 7.-9. klasse modtager støtte, vurderer lærerne i 43,3 pct. af tilfældene, at ordblindhed er en af årsagerne. Dette tal var 30,8 pct. i 2015. Samtidig er der flere lærere, der vurderer, at de i høj grad har kompetencerne til at imødekomme særlige behov hos elever med ordblindhed. I 2021 angiver 45 procent af lærerne, at de i høj grad har kompetencerne til at støtte denne elevgruppe, mens det tilsvarende tal i 2015 var på 33 procent.

Generelt set er der siden 2015 sket en stigning på 14 procentpoint i andelen af lærere, der vurderer, at de i høj grad har kompetencerne til at imødekomme specifikke elevers særlige behov. På trods af denne stigning vurderer over halvdelen af lærerne fortsat, at de i mindre grad (51 procent) eller slet ikke (8 procent) har kompetencerne til at imødekomme særlige behov hos specifikke elever. Denne gruppe af lærere peger særligt på, at de mangler kompetencer i forhold til at støtte elever med indlæringsvanskeligheder og socioemotionelle vanskeligheder.

På en række områder er der dog sket en positiv udvikling i forhold til kommunale rammer og praksis på skolerne, således at skoler og lærere angiver at være klædt bedre på i forhold til opgaven. Rapporten viser, at der siden 2016 har pågået et stort arbejde i kommuner og på skoler med at styrke de inkluderende læringsmiljøer på almenskolerne. 

Størstedelen af skolelederne angiver for eksempel, at der arbejdes med tiltag for at styrke og understøtte klasserumsledelse. Dertil er der sket en markant stigning i andelen af lærere, der oplever, at der gives støtte i form af tolærerordninger. Endvidere er der sket en stigning i arbejdet med særlige tiltag for at understøtte undervisningsdifferentiering. 

Desuden viser evalueringen, at PPR i stigende omfang bevæger sig mod en mere rådgivende rolle, frem for primært at have en udelukkende udredende funktion. Dog peger undersøgelsen på, at der forsat er et udviklingspotentiale på PPR-området – blandt andet hvad angår samarbejde mellem skole og PPR og i forhold til PPR-medarbejdernes viden og kompetencer.

”Der er stadig mange udfordringer med at få sikret en ordentlig skolegang for børn med særlige behov, men heldigvis viser rapporterne også, at politik virker. Indsatserne med at opspore ordblindhed har for eksempel ført til en stigning i andelen af elever, der er identificeret som ordblinde, og det er forudsætningen for at kunne hjælpe hurtigere,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.