Ny rapport fra Børne- og Undervisningsministeriet sætter fokus på, hvordan kan man bruge de nationale trivselsmålinger til at spotte indikationer på lav elevtrivsel.
De fleste børn er glade for at gå i skole og trives godt både i folkeskolen, på de gymnasiale uddannelser og på erhvervsuddannelserne. Men i forskellige elevgrupper forekommer der lav elevtrivsel, og det bliver nemmere at måle med udviklingen af nye indikatorer.
Konkret præsenterer rapporten tre nye indikatorer, som på hvert sit uddannelsesområde kan måle indikationer på lav elevtrivsel: Der er udviklet en indikator for elever i folkeskolens 4.-9. klasse, en for elever på de gymnasiale uddannelser og en for elever på erhvervsuddannelserne.
De nye indikatorer antyder blandt andet, at der i folkeskolens 4.-9. klasse har været en mindre stigning i forekomsten af lav elevtrivsel de seneste år. I 2020 havde 10 procent af eleverne i folkeskolens 4.-9. klasse lav elevtrivsel, mens det i 2018 var 9 procent. I 2016 gjaldt det for 8,7 procent.
På gymnasieområdet og på erhvervsuddannelserne har forekomsten af lav elevtrivsel overordnet set ligget stabilt de seneste år. Blandt eleverne på de gymnasiale uddannelser havde 11,6 procent i 2020 en elevtrivsel, der kan betegnes som lav, mens det tal på erhvervsuddannelserne lå på 5,5 procent.
Rapporten viser også, at der i folkeskolens 4.-9. klasse og på de gymnasiale uddannelser ser ud til at være flest elever med lav elevtrivsel blandt pigerne og blandt elever med indvandrer- eller efterkommerbaggrund sammenlignet med elever med dansk baggrund.
På erhvervsuddannelserne er forekomsten af lav elevtrivsel stort set ens blandt piger og drenge, og den er lidt højere blandt elever med efterkommerbaggrund sammenlignet med elever med dansk baggrund eller indvandrerbaggrund.
Lav elevtrivsel kan have en betydning for fravær, frafald og karaktergennemsnit, viser rapporten.
Faktaboks
Rapporten præsenterer tre nye indikatorer, som kan identificere mulige tegn på lav elevtrivsel.
Indikatorerne er baseret på elevernes svar i de nationale trivselsmålinger og dækker følgende uddannelsesområder: Folkeskolens 4.-9. klasse, de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne.
Hver af de tre indikatorer er baseret på data fra de nationale trivselsmålinger. De er udviklet ved hjælp af statistiske analyser og faglige vurderinger af, hvilke svar på udvalgte trivselsspørgsmål der kan være udtryk for lav elevtrivsel.