Implementeringen er udfordrende, men der er opbakning til FGU

Der er stadig er et stykke vej, før FGU-institutionerne kan lykkes med at indfri de ambitiøse intentioner med det nye uddannelsestilbud til unge under 25 år uden uddannelse og beskæftigelse. Det viser anden af i alt tre rapporter i Børne- og Undervisningsministeriets følgeforskningsprogram til FGU (forberedende grunduddannelse).

Rapporten peger på, at implementeringsarbejdet med den omfattende reform er i proces på FGU-institutionerne – og at det er forventeligt, at institutionerne ikke er i mål med denne proces godt to år efter FGU’s opstart. Men rapporten peger også på, at implementeringen har været udfordrende.

Det har blandt andet været en betingelse i implementeringsprocessen, at alt har skullet opbygges fra bunden. Det er en udbredt oplevelse, at flere af de administrative systemer inkl. den it-understøttelse, der skulle understøtte FGU-institutionernes opgaveløsning, ikke var på plads, da de første elever startede på FGU. Derudover har COVID-19-pandemien haft indflydelse på implementeringsarbejdet og hverdagen på skolerne. Det er også en gennemgående oplevelse blandt ledere og medarbejdere, at de ressourcemæssige rammer ikke stemmer overens med intentionerne for FGU, og at dette udgør en barriere for implementeringsarbejdet.

Rapporten viser dog samtidig, at der er forskel på, hvor langt de enkelte institutioner er nået med at implementere FGU, og hvordan institutionerne har grebet implementeringen an. Den særlige undervisningsform på FGU, som blandt andet skal være praksisbaseret og have et inkluderende læringsmiljø, er et af de områder, hvor evalueringen viser forskelle på, hvor langt institutionerne er kommet med implementeringsarbejdet. Analyserne peger på, at det eksempelvis har betydning for institutionernes implementering af den særlige undervisningsform, at ledelsen sparrer med medarbejderne om deres undervisning, og at lærerarbejdet er organiseret i teams. Også for øvrige kerneelementer i FGU viser evalueringen, at det ikke er alle institutioner, der har klare procedurer. Det gælder blandt andet arbejdet med at nedbringe fravær og styrke trivslen.

Rapporten viser også, at der er bred opbakning blandt FGU-institutionernes ledere og medarbejdere til FGU som tilbud. 96 procent af lederne og 70 procent af medarbejderne oplever i nogen eller høj grad, at FGU – som uddannelsen er tænkt – samlet set imødekommer målgruppens behov for et tilbud, som kan hjælpe dem videre i uddannelse eller job. Elevernes syn på og erfaringer med FGU vidner også om et potentiale. Eleverne er overordnet set glade for FGU og fremhæver blandt andet afklaring via de mange afprøvningsmuligheder på FGU, det brede fokus på faglig, social og personlig udvikling, tætte lærer-elevrelation og et rummeligt fælleskab.

Rapporten bygger på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere på FGU samt på interviews med FGU-ledere, -medarbejdere og -elever fra fem forskellige FGU-institutioner. 

”Jeg hæfter mig ved, at der i FGU-sektoren er bred opbakning til FGU som uddannelsestilbud. Det gælder både ledere og medarbejdere og ikke mindst eleverne, som jo er dem, FGU er til for. Det er klart, at der er nogle udfordringer med fuldt ud at realisere ambitionerne med uddannelsen, og derfor har regeringen foreslået, at der på finansloven afsættes et trecifret millionbeløb til FGU’en.” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Læs anden delrapport i følgeforskningsprogrammet til FGU (pdf).