Der er tegn på at børn, der har gået i førskoletilbud, trives i lidt mindre grad sammenlignet med børn, der ikke har gået i førskoletilbud. Det viser en ny rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).
VIVE har blandt andet undersøgt, hvilken betydning førskoletilbud har for børns trivsel, fravær og sproglige færdigheder. Børn, der har gået i førskoletilbud, sammenlignes med børn, der starter i skole i august.
Undersøgelsen viser, at 62 procent af børn i folkeskolens almene børnehaveklasser har gået i førskoletilbud i perioden 2017-2020. Undersøgelsen finder tegn på, at børn, der har gået i førskoletilbud, i mindre grad trives i børnehaveklassen sammenlignet med børn, der ikke har gået i førskoletilbud. Helt konkret viser analysen, at der i børnehaveklassen er 2 procent højere mistrivsel blandt børn, der har gået i førskoletilbud ift. børn, der er begyndt direkte fra børnehave. Dog viser undersøgelsen, at effekten på børn i førskoletilbuds trivsel forsvinder, når de går i 1. klasse. Det vil sige, at trivslen blandt børn, der har gået i førskoletilbud, udlignes og den er ikke signifikant mindre end hos de børn, som ikke har gået i førskolen, når der testes for sammenhængen igen i 1. klasse.
VIVE har også undersøgt elevernes fravær, selvtillid og sproglige færdigheder. Her er der ikke signifikante forskelle mellem de to elevgrupper. Generelt finder undersøgelsen, at køn, herkomst eller forældres uddannelsesniveau ikke har betydning. Dog har alder ved skolestart en betydning, da den negative effekt af før-skoletilbud ser ud til at påvirke børn, der er mere end 6 år ved skolestart mindre negativt, end det påvirker børn, der ved skolestart er under 6 år. I undersøgelsen er der enkelte tegn på, at de børn, som begynder i førskoletilbud i februar-april, har lidt lavere selvtillid sammenlignet med børn, der starter i maj-juni.
Undersøgelsen tager ikke højde for variationer i førskoletilbuddenes indhold eller kvalitet. Børne- og Undervisningsministeriet har derfor igangsat en undersøgelse af førskoletilbuddenes kvalitet og indhold. Undersøgelsen udarbejdes af Danmarks Evalueringsinstitut og forventes færdiggjort i november 2022.
Undersøgelsens datagrundlag
Rapporten er udarbejdet på baggrund af registerdata fra perioden 2017-2020 med op-lysninger på omkring 160.000 børn. Der er kun set på børn, der påbegynder i folkeskolens årgangsopdelte normalklasser. En vigtig pointe i anvendelsen af data er, at det på baggrund af registerdata ikke er muligt entydigt at identificere, hvilke børn der har gået i førskole, da det ikke er muligt på nuværende tidspunkt at registrere. I rapporten anvendes i stedet indskrivningsdato i skolerne samt oplysninger om, hvornår barnet er stoppet i børnehave. Det antages derfor, at hvis størstedelen udskrives på samme tid, anses denne dato for overgangsdatoen. Kun de elever, som overgår på samme tid som flertallet, indgår i analysepopulationen. Den anvendte stikprøve udgør 86 pct. af de børn, der starter i folkeskolens almenklasser i perioden.
Til at måle trivsel for børnene er de nationale trivselsmålinger anvendt. Fravær opgøres som den samlede årlige fravær. For den sproglige udvikling er anvendt oplysninger fra den obligatoriske sprogvurdering, som foretages i børnehaveklassen
Førskoletilbud
Børn, der endnu ikke er startet i børnehaveklasse, kan optages i SFO eller fritidshjem, hvis de har minimumsalderen for optagelse i børnehaveklassen. Minimumsalderen herfor er 4 år og 10 måneder. Førskoletilbud har til formål at give børnehavebørn en harmonisk og flydende overgang fra børnehave til skolen. Det er tiltænkt som værende forberedende og give børnene et liv i skolen forud for påbegyndelse i børnehaveklasse. Tilbuddene bliver hovedsageligt faciliteret af skolefritidsordningerne, hvor de i løbet af dagen også ofte indgår med de elever, der er begyndt i skole.