Regeringen lægger med finanslovforslaget for 2024 op til store investeringer på Børne- og Undervisningsministeriets område. Særligt erhvervsuddannelserne og folkeskolen kan se frem til store økonomiske løft.
Erhvervsuddannelser
På erhvervsuddannelserne afsættes der 311 millioner kroner i 2024 stigende til 911 millioner kroner i 2030. Det svarer til et løft på ca. 10 procent i 2030 i forhold til sidste år. Danmark har brug for endnu flere faglærte. Blandt andet for at sikre den grønne omstilling af vores samfund og til at yde vores ældre en værdig omsorg og pleje. Derfor skal midlerne blandt andet gå til investeringer i tidssvarende udstyr, opkvalificering af lærerne samt til at understøtte mere attraktive sociale og faglige miljøer. Målet er at gøre det mere attraktivt for unge og voksne at starte på en erhvervsuddannelse og at sikre, at færre dropper ud.
Ud af de 911 millioner kroner afsættes der 209 millioner kroner årligt til at gøre den såkaldte kvalitetspulje permanent. Puljen har eksisteret siden 2016, og fordeles til udbydere af erhvervsuddannelser efter andel af samlede tilskud til erhvervsuddannelserne.
”Vi afsætter et kæmpestort beløb til at hæve kvaliteten på erhvervsuddannelserne. Det er måske en af de største investeringer nogensinde. Det gør vi, fordi vi har brug for, at mange flere søger ind på og gennemfører en erhvervsuddannelse, hvis vi skal gennemføre den ambitiøse grønne omstilling af vores samfund og sikre dygtige medarbejdere til at yde pleje og omsorg for vores ældre,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Folkeskolen
På folkeskoleområdet vil regeringen give bedre mulighed for, at elever med udfordringer kan modtage undervisning i små hold med en ekstra lærer. Det skal give skolerne bedre mulighed for at tilbyde elever med udfordringer ekstra støtte i undervisningen. Det vil også kunne være en hjælp til lærerne i de klasser, hvor der er behov for ekstra støtte, og som i dag ikke oplever, at de kan give alle elever god nok undervisning.
Initiativet indfases frem mod skoleåret 2028/29, og der afsættes 500 millioner kroner årligt fra 2028 og frem. Investeringen svarer til, at de 10 procent fagligt svageste elever i folkeskolen vil kunne modtage undervisningsforløb i små hold.
”For mange børn forlader i dag folkeskolen uden basale færdigheder i dansk og matematik. Det skal der laves om på. Derfor er jeg også meget glad for, at vi nu giver et betydeligt løft af den borgernære velfærd i form af undervisningsforløb på små hold, som kan være med til at løfte og støtte de elever i folkeskolen, som har udfordringer. Dem har vi et særligt ansvar for. Initiativet vil indgå i regeringens samlede program for folkeskolen,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Øvrige prioriteter
Af øvrige initiativer på finanslovforslaget kan blandt andet nævnes en forlængelse af tilskuddet på 30 millioner kroner til små erhvervsskoler i udkantsområder i 2024.
Der er også initiativer på finanslovforslaget, som skal spille en rolle i forhold til at tiltrække unge til erhvervsuddannelserne. Der lægges for eksempel op til at finansiere en ny 2-årig forsøgsrunde med ’eud 8/9’, hvor unge i udskolingen får mulighed for at tage udvalgte valgfag på en erhvervsuddannelse, ligesom der en varig bevilling til DM i Skills, som skal sikre, at alle kommuner får mulighed for at søge om at være vært for konkurrencen.
Endelig afsættes der også midler til nye tiltag målrettet bedre vilkår for ordblinde, at igangsætte en kortlægning af selvcensur blandt lærere, og til initiativer, som skal sikre troværdigheden af prøveresultaterne set i lyset af fremkosten af kunstig intelligens.
Få det fulde overblik over initiativerne og de afsatte beløb i faktaboksen herunder.
Læs mere om finanslovforslaget (fm.dk)
Det indeholder finansloven på Børne- og Undervisningsministeriets område
På Børne- og Undervisningsområdet indeholder finansloven blandt andet følgende initiativer:
- Investeringer i erhvervsuddannelserne. I 2024 afsættes der 311 millioner kroner stigende til 911 millioner kroner i 2030. Det svarer til et løft på ca. 10,1 procent i 2030 i forhold til 2022. Pengene hentes dels fra det økonomiske råderum, dels fra den reform af de lange videregående uddannelser, som et flertal af Folketinget indgik i juni (ufm.dk). Konkret afsættes der 311 millioner kroner i 2024, 711 millioner kroner i 2025, 811 millioner kroner årligt i 2026-2028, 841 millioner kroner i 2029 og 911 millioner kroner årligt fra 2030 til bl.a. tidssvarende udstyr og efteruddannelse af lærere. Heraf anvendes 208,6 millioner kroner årligt til en permanentgørelse af kvalitetsudviklingspuljen.
- Investeringer i folkeskolen. Der afsættes 35 millioner kroner i 2024, 110 millioner kroner i 2025, 210 millioner kroner i 2026, 310 millioner kroner i 2027 og 500 millioner kroner årligt fra 2028 til undervisning i små hold.
- Udkantspakke. Der afsættes i alt 38,5 millioner kroner i 2024 til udkantstilskud til almene gymnasier, små erhvervsskoler og lukningstruede VUC-afdelinger. Dertil udmøntes den allerede afsatte reserve til justering af tilskuds- og taxametersystemet på 35,5 millioner kroner til udkantstilskud, så den samlede prioritering udgør 74 millioner kroner. Midlerne udmøntes med 30 millioner kroner til særtilskud til små erhvervsskoler, 13,4 millioner kroner til videreførelse af tilskud til lukningstruede VUC-afdelinger og 30,6 millioner kroner til udkantstil-skud til almene gymnasier, så alle gymnasier, der opfylder kriterierne, kan få udkantstilskud.
- EUD 8/9. Der afsættes 7 millioner kroner årligt i 2024 og 2025 til en ny 2-årig forsøgsrunde, hvor unge i udskolingen får mulighed for at tage udvalgte valgfag på en erhvervsuddannelse.
- Troværdige prøveresultater i en digital tidsalder. Der afsættes 6,5 millioner kroner i 2024, 1,4 millioner kroner i 2025 og 1 millioner kroner årligt fra 2026 til initiativer, som skal sikre troværdigheden af prøveresultaterne i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne i lyset af den digitale udvikling og udbredelsen af kunstig intelligens.
- Undersøgelse af selvcensur. Der afsættes 3,2 millioner kroner i 2024 til en kortlægning af omfanget og graden af selvcensur blandt lærere og under-visere i grundskoler og på ungdomsuddannelser.
- Forhøjelse af tilskud til Skills Danmark. Der afsættes 5 millioner kroner årligt i ekstra bevilling til Skills Danmark, som skal sikre, at kommuner og regioner, der ønsker at afholde DM i Skills, får mulighed for at søge om at være værter.
- Ordblinde. Der afsættes 30 millioner kroner årligt i 2024-2027 og 15 millioner kroner årligt herefter til tiltag målrettet en styrkelse af undervisningen for ordblinde.
- FGU-initiativer. Der afsættes 3,9 millioner kroner i 2024 til at finansiere en række initiativer på FGU-området, herunder et rejsehold og kompetenceudvikling for lærerne. Læs nyheden om FGU-initiativer (uvm.dk)