Digitaliseringsdage er BUVMs nye læringskonference, med fokus på, hvordan it, digitalisering og data kan bidrage til at forbedre børn, unge og voksnes læring. Efter konferencen er oplæggene blevet gjort tilgængelige på Digitaliseringsdages hjemmeside, hvor deltagerne og andre interesserede kan se og/eller gense dem.
Mere end 4000 så med da Digitaliseringsdage blev afviklet, og vi håber på endnu flere vil benytte indholdet i mediebiblioteket.
En af de store fordele ved, at Digitaliseringsdage er en ren virtuel konference, er at indholdet lever videre efter konferencens afslutning. Det kan ses og genses, inddrages ved teammøder, bruges til strategiudvikling på skolerne og meget mere.
Faktisk fortæller evalueringen af Digitaliseringsdage os at:
- 69% ønsker at bruge mediebiblioteket efter konferencen er slut
- 18% har deltaget i konferencen med henblik på strategiudvikling
- 74% har fået et konstruktivt udbytte af konferencen
- 85% vurderer indholdets faglighed som værende højt
Hermed også en opfordring til at dykke ned i det spændene materiale, og dele relevante oplæg fra konferencen med jeres netværk.
Du kan bl.a. se følgende oplæg:
- 'IT-sikkerhed er også for lærere’ ved Keld Normann
- ’Læsning i digitaliseringens tidsalder’ ved Anne Mangen
- ’Metaverset og fremtidens teknologi i uddannelsessektoren - fordi fremtiden er nu’ ved Bugge Holm
- ’Digital forandringsledelse’ ved Stine West Dyhr og Casper Madsen
Rigtig god fornøjelse.