Ny undersøgelse kortlægger udfordringer i PPR

Ni ud af ti PPR-ledere oplever, at skolerne i løbet af de seneste tre år i større omfang efterspørger individuelle udredninger.

Konkret oplever 62 procent af PPR-lederne et ”markant større behov” for individuel udredning, mens 30 procent oplever et ”lidt større behov”.

Det er en af konklusionerne i en ny undersøgelse af kommunernes PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning), som Danmarks Evalueringsinstitut har lavet for Børne- og Undervisningsministeriet.

Den øgede efterspørgsel kan ifølge undersøgelsen skabe en negativ spiral, hvor PPR i stigende grad må arbejde på bagkant af problemerne frem for forebyggende.

I undersøgelsen svarer PPR-lederne også, at de i høj grad (80 procent) eller nogen grad (18 procent) oplever mangel på tid hos medarbejderne i PPR i deres kommune. En tilsvarende andel af PPR-lederne har den samme oplevelse blandt skolens pædagogiske personale. 49 procent af PPR-lederne angiver at det pædagogiske personale på skolerne i deres kommune ’i høj grad’ mangler tid, mens og 48 procent svarer, at det i nogen grad er tilfældet for det pædagogiske personale på skolerne.

Fire ud af fem PPR-ledere vurderer, at ventetiderne er blevet længere i PPR det seneste år. 72 procent af PPR-lederne vurderer samtidig, at den typiske ventetid fra, at der er en bekymring om en elev til, at en psykolog fra PPR inddrages, er under tre måneder.

Udover øgede ventetider i PPR peger den kvalitative del af undersøgelsen på, at ressourcepresset gør det sværere at fastholde særligt nyuddannede medarbejdere i PPR.

PPR-lederne oplever ikke, at der er utilstrækkelige kompetencer blandt PPR-medarbejderne. Dog peger de på, at nogle af de nyuddannede psykologer har brug for mere praksisnær erfaring, når de starter i PPR. Otte ud af ti PPR-ledere (83 procent) vurderer samtidig, at de har meget gode eller nogenlunde gode muligheder for at tilbyde relevant efter- og videreuddannelse til psykologer.

I undersøgelsen giver PPR-lederne udtryk for, at de ønsker mere tid til forebyggende indsatser og rådgivning af pædagogisk personale og mindre tid på udredninger, end det er tilfældet i dag.

En af årsagerne til, at det ikke lykkes at arbejde mere forebyggende, er ifølge undersøgelsen er omfanget af såkaldte ”skal”-opgaver. ”Skal”-opgaver er blandt andet PPV’ere (pædagogisk psykologisk vurdering), som udgør 22 procent af arbejdstiden. Det er også opgaver, som kommunerne har besluttet, at PPR skal løse, f.eks. henvisninger til børne- og ungepsykiatrien. Og endelig er det akutte børnesager, der ikke kan vente.

Undersøgelsen peger også på, at skolerne oplever et tilsvarende stort pres på tid og ressourcer, der kan gøre det svært for dem at efterleve anbefalinger fra PPR. Presset skyldes ifølge flere i det pædagogiske personale blandt andet, at undervisningsopgaven er blevet mere krævende, og at de mangler de rette specialpædagogiske kompetencer til at kunne imødekomme elevernes støttebehov og vurdere, hvornår der er behov for inddragelse af PPR.

”Alt for mange børn får brug for hjælp fra pædagogisk-psykologisk rådgivning. Det kan vi ikke være bekendt. Der er brug for at fokusere mere på de forebyggende indsatser. Vi skal hjælpe dagtilbud og skoler med at kunne hjælpe børnene inden problemerne vokser sig for store. Vi har allerede besluttet at afsætte 250 millioner hvert år til at etablere et lokalt tilbud for børn og unge i psykisk mistrivsel. Det tror jeg kan tage noget af presset på PPR, så vi kan få ventetiderne ned,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.