"Med sit nye udspil på skoleområdet foreslår regeringen at fjerne minimumstimetallet for historie som fag. Så historie ikke længere er obligatorisk. Så det kan gøres til et valgfag eller fjernes helt?"
Sådan skrev forfatter Palle Reimann forleden i Jyllands-Posten, hvor det også lød: "Vi mangler ærlighed og redelighed vedrørende skole- og uddannelsespolitikken i Danmark. Vi kan ikke skrive i folkeskolens formålsparagraf, at folkeskolens opgave er at gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, når vi så fjerner historie som obligatorisk fag."
Det er jeg faktisk enig med ham i.
Derfor vil jeg også gerne starte med at slå fast, at regeringen ikke lægger op til, at historie ikke længere skal være et obligatorisk fag. Det skal hverken fjernes eller gøres til et valgfag.
Det, vi foreslår, er at løsne lidt på detailstyringen fra Slotsholmen ved at gøre timetallet i historie vejledende - ligesom det i øvrigt er for alle andre fag i folkeskolen med undtagelse af dansk og matematik.
Engelsk har for eksempel også vejledende timetal, men er altså hverken blevet afskaffet eller gjort til et frivilligt valgfag.
Når vi foreslår også at gøre timetallet vejledende, er det ikke et udtryk for, at vi ikke mener, at historie er vigtigt. Det er derimod et udtryk for, at vi stoler på, at den enkelte skolebestyrelse, skoleledelse og lærer er i stand til at tilrettelægge en skoledag, som passer til lige præcis deres elever.
For jeg tror ikke, at mange centrale krav og mål skaber god undervisning. Det gør lokalt engagement og frihed under ansvar derimod. Regeringen har derfor foreslået en af de mest vidtgående og ambitiøse frisættelser af folkeskolen i mange år.
Det indebærer også udvikling af nye, markant slankere læreplaner, hvor antallet af mål reduceres med mindst 90 procent i forhold til de nuværende læreplaner.
En del af vores fælles danske kulturarv er de humanistiske fag som sprogfag og historie, en anden del er naturvidenskabelig og matematisk, og en tredje del er håndværksmæssig og æstetisk.
Alle disse kundskaber og færdigheder skal videregives til vores børn.
Man skal lære ”Jeg ved en lærkerede” i den danske folkeskole, men man skal altså også lære at koge et æg. Men vi insisterer samtidig på, at skoledagen ikke skal være længere. Også det er Reimann kritisk over for: "Vi kan ikke have en undervisningsminister, der påstår, at skolebørn vil lære mere af at gå mindre i skole", skriver han.
Jeg forstår godt, at det kan lyde modsætningsfuldt.
Men reformen fra 2013 har lært os, at vi ikke nødvendigvis får en bedre skole af at smøre leverpostejen tyndere ud. Dengang blev skoledagen gjort længere - med gode intentioner.
Men når man kigger på de nationale test, ser det faktisk ikke ud til, at eleverne blev dygtigere.
Derfor er jeg mere optaget af, hvad vi putter ind i timerne, end hvor mange timer vi har. Hellere korte skoledage med kvalitet end lange skoledage med uro og kedsomhed.