Som følge af aftalen om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem skal Folkeskolens Nationale Færdighedstest erstatte de nationale test. De nye færdighedstest skal være klar til skoleåret 2026/27.
Børne- og undervisningsministeren nedsatte i marts en ekspertgruppe, der er bredt sammensat af eksperter og praktikere, som skal komme med anbefalinger til udvikling og implementering af de kommende nationale færdighedstest.
Ekspertgruppen anbefaler blandt andet:
- At der skal være en tydelig sammenhæng mellem Folkeskolens Nationale Færdighedstest og øvrige nationale styringsredskaber, fx Fælles Mål
- At lærere skal vejledes og understøttes i anvendelse af testresultater til tilrettelæggelse af undervisning med fokus på elevernes faglige udvikling
- At der skal være høje kvalitetskrav til udvikling og afprøvning af testene
- At varigheden af testene skal afprøves og tilpasses elevernes klassetrin
- At nuværende kriterier og praksisser for udlevering af data til forskning skal videreføres og udvides.
Anbefalingerne vil indgå i Børne- og Undervisningsministeriets videre arbejde med udvikling og implementering af Folkeskolens Nationale Færdighedstest.
Læs ekspertgruppens anbefalinger til Folkeskolens Nationale Færdighedstest (pdf)