Ungdomsuddannelser: Regeringen vil flytte trecifret millionbeløb fra store til små institutioner

Det er afgørende, at elever i hele landet har adgang til et bredt udvalg af bæredygtige ungdomsuddannelser af høj kvalitet i nærheden af, hvor de bor. 

Derfor vil regeringen med finanslovsforslaget for 2025 indføre en række justeringer af taxameter- og tilskudssystemet på ungdomsuddannelserne for at understøtte økonomisk bæredygtige ungdomsuddannelser i hele landet. Med justeringerne vil regeringen desuden reducere økonomiske forskelle på tværs af ungdomsuddannelser og skabe bedre social balance i tilskuds- og taxametersystemet. 

Hjælp til landdistrikterne

Ungdomsuddannelserne i yderområder og landdistrikter er i dag økonomisk udfordret af faldende ungdomsårgange og dermed faldende statstilskud i de kommende år. Derfor indføres der blandt andet et nyt og forhøjet udkantstilskud på 3,8 millioner kroner pr. uddannelsesinstitution, der gælder for både almene gymnasier og erhvervsskoler. 

”Regeringen vil ikke acceptere, at gymnasier og erhvervsskoler lukker i de mindste byer. Det må ikke være sådan, at der bliver urimelig langt i skole. Derfor flytter vi nu økonomi fra de største skoler til de mindste”, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye. 

“Vi vil som regering sikre et Danmark i balance. Derfor er det afgørende, at vi politisk arbejder for, at unge uden for de største byer har adgang til gode og solide uddannelser ligegyldigt, hvor i Danmark de bor”, siger minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin.

Små gymnasier modtager mere

Med modellen indføres også et knæk i undervisningstaxametrene, der betyder, at store gymnasiale institutioner med mere end 700 årselever på en given uddannelse, vil modtage et lavere tilskud for elever over dette niveau. Det vil sige, at midler fra store skoler med mange gymnasieelever, der generelt er økonomisk bæredygtige, fordeles til små erhvervsskoler og små almene gymnasier.

De nye taxameterjusteringer vil fuldt indfaset for eksempel betyde, at Frederikshavn Handelsskole og Vestfyns Gymnasium kan forvente en samlet tilskudsstigning på omkring hhv. 11 og 8 procent i forhold til skolens omsætning. Modsat står Silkeborg Gymnasium og Roskilde Katedralskole til et tab i tilskud svarende til hhv. 6 og 5 procent. Se eksempler i tabel 1 og 2.

Taxametermodellen omfordeler samlet set et trecifret millionbeløb fra store til små skoler. Små skoler får samlet 149 mio. kr. som følge af justeringerne.

Lige vilkår på tværs af ungdomsuddannelserne

Der er i dag forskelle mellem taksterne på de gymnasiale fuldtidsuddannelser. Med taxameterjusteringerne harmoniseres flere takster mellem hhx og stx, så hhx samlet set oplever et løft.

Derudover afskaffes en række særlige tilskud for stx, som ikke eksisterer på de erhvervsgymnasiale ungdomsuddannelser.

Styrkelse af socialt taxameter og understøttelse af campusdannelse

Regeringen vil med de nye taxameter- og tilskudsjusteringer derudover fortsat understøtte institutioner, der i dag har udfordringer med mange elever i risiko for at falde fra. Det sker ved en forenkling og forhøjelse af det sociale taxameter. 

Derudover oprettes puljer til økonomisk understøttelse af campusdannelse, som kan være med til at sikre uddannelsesudbud og fællesskaber på tværs af uddannelser. Der gives samtidig mulighed for, at fusionerede institutioner vil kunne bibeholde begge institutioners udkants- og basisgrundtilskud. 

Tabel 1 - Top 3 institutioner målt ved tilskudsstigning ift. omsætning som resultat af taxameterjusteringerne (fuldt indfaset)

Tabel 2 - Top 3 institutioner målt ved tilskudstab ift. omsætning som resultat af taxameterjusteringerne (fuldt indfaset)