Finanslov for 2025: Trecifret millionbeløb til forsøg med skolemad

Børn skal have gode forudsætninger for sundhed, trivsel og læring i skolen. Det mener regeringen, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre, som har indgået en aftale om finansloven for 2025, der blandt andet har afsat et trecifret millionbeløb til en forsøgsordning med skolemad i folkeskolen og på frie grundskoler. Forsøget skal indsamle viden og erfaringer, da der er begrænset viden om skolemad i Danmark. Aftalen afsætter 104 millioner kroner i 2025 og 250 millioner kroner årligt i 2026-2028 til initiativet. 

”Der er mange gode grunde til at afprøve ideen om skolemad. Hvis man går i skole på tom mave eller ikke har en god og sund madpakke med, så kan det være svært at koncentrere sig i løbet af en skoledag. Samtidig tror jeg, det kan skabe noget godt for sammenholdet i klassen, at man sætter sig ned og spiser et måltid sammen. Men der er begrænset viden om skolemad i Danmark. Jeg er derfor utroligt glad for, at vi nu har afsat et stort beløb til en forsøgsordning med statsligt finansieret skolemad. Alle børn skal have de bedste forudsætninger for at trives og lære i skolen,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Den konkrete udmøntning af midlerne sker efter aftale med aftalepartierne. 

Ekstraordinært takstløft og millioner til taxameter- og tilskudssystemet

Der prioriteres med aftalen samlet set yderligere 190 millioner kroner til taxameter- og tilskudssystemet. Midlerne skal blandt andet gå til at videreføre et særtilskud til A-fag på stx og til at udvide særtilskuddet til A-fag til htx. 

På finanslovsforslaget for 2025 foreslog regeringen at indføre et knæk i undervisningstaxameteret, der betød, at gymnasiale institutioner med mere end 700 årselever vil modtage et lavere tilskud for elever over dette niveau. Det vil sige, at institutionerne for elev nummer 701 og op ville modtage 10 procent mindre i tilskud. Med de nye midler til taxameter- og tilskudssystemet reduceres knæktakstprocenten for de gymnasiale fuldtidsuddannelser fra 10 procent på finanslovsforslaget for 2025 til 7,5 procent. Derudover går midlerne til at videreføre studieretningstilskuddet for græsk-latin og musikalsk grundkursus.

”Jeg ved, at det i mange år har været et ønske fra gymnasierne og erhvervsskolerne at ændre taxametersystemet. Det kan jeg godt forstå. I dag er systemet præget af midlertidige tilskudsordninger, og tilskuddene er ikke ens på tværs af forskellige uddannelser. Derfor er jeg glad for, at vi med aftalen nu sikrer skolerne mere ensartede vilkår på tværs af sektorer og en permanent og stabil ordning, så skolerne kan få mere sikkerhed i økonomien. Og ikke mindst at A-fagstilskuddet, der tidligere kun har været forbeholdt stx, nu også gives til htx. Det er på tide, at vi fordeler midlerne mere lige. Også mellem by og land,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Regeringen og aftalepartierne er desuden enige om, at det er vigtigt, at elever i hele landet har adgang til uddannelser af høj kvalitet. Derfor fastholdes det ekstraordinære takstløft til gymnasier, erhvervsuddannelser og almene voksenuddannelser, som stod til at udløbe fra og med 2025, men som regeringen på finanslovforslaget for 2025 foreslog at videreføre. Her er afsat 358,7 millioner kroner i 2025, 357,2 millioner kroner i 2026, 357,3 millioner kroner i 2027 og 356,5 millioner kroner i 2028.

De samlede justeringer af tilskuds- og taxametersystemet indebærer blandt andet, at 133 mindre skoler og institutioner i udkantsområder mv. vil få en varig tilskudsstigning på sammenlagt 310 millioner kroner.