En stor del af eleverne i folkeskolens almenundervisning vurderes at have behov for støtte. Det er især undervisningsrelaterede og faglige støttebehov, der er udbredte blandt elever på tværs af klassetrin.
Det fremgår af en ny undersøgelse, som Det Nationale Forsknings- og Analyse-center for Velfærd (VIVE) har foretaget for VIBUS - Vidensenhed for børn og unge med særlige behov i Børne- og Undervisningsministeriet.
I undersøgelsen har man spurgt folkeskolelærere, hvordan de vurderer støttebehovet hos deres elever. Her svarer lærerne, at 23,4 pct. af eleverne i 3., 6. og 9. klasse i almenskolen har et særligt behov for støtte. Støttebehovet er mest markant for 3. klasses-eleverne, hvor hver fjerde vurderes at have brug for støtte.
VIVE har tidligere fundet, at 13,8 pct. af eleverne i 7. og 9. klasse i 2015 og 18,4 pct. af eleverne i 2021 havde et støttebehov i almenskolen. Tallene er ikke direkte sammenlignelige, men kan indikere, at der over tid er sket en stigning i elevernes lærervurderede støttebehov.
Undervisningsrelaterede støttebehov er mest udbredte
De mest udbredte støttebehov blandt elever på tværs af klassetrin er støtte til at overskue og organisere opgaver, faglig deltagelse samt læsning og skrivning. Færrest vurderes at have behov for støtte til at fastholde deres skolegang og hjælp til at håndtere udadreagerende adfærd.
Figur 1. Andel elever i almen klasse med forskellige typer af støttebehov ifølge klasse-/kontaktlærere. Elever i 3., 6. og 9. klasse.
Anm.: Antal besvarelser: 523-544.
Kilde: VIVEs survey til afdækning af særlige behov blandt elever i folkeskolen 2024.
Lærerne oplever i nogle tilfælde at mangle kompetencer og organisatoriske rammer for at imødekomme elevernes forskellige typer af støttebehov, viser undersøgelsen.
Det er især særlige behov, som kommer til udtryk gennem udadreagerende adfærd og stort fravær, som lærerne vurderer, at de mangler kompetencer til at håndtere.
Undersøgelsen afdækker også, hvordan særlige behov forstås, undersøges og imødekommes i det danske skolesystem. Her peger undersøgelsen på særligt tre forhold, som har central betydning, hvis der skal skabes forandring:
1. Mere fokus på læringsmiljøet i den juridiske forståelse af særlige behov
Det fremgår i dag af lovgivningen, at det er det individuelle barn, der kan have behov for støtte. Det betyder, at det først og fremmest er det enkelte barn, som Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) vurderer støttebehovet i forhold til og dermed i mindre grad, om læringsmiljøet er tilpasset elevens behov. På den baggrund peger rapporten på, at det kan overvejes at omformulere lovgivningen, så den i højere grad har fokus på læringsmiljøet.
2. Udvikling af krav til PPV’er, som sikrer, at læringsmiljøet inddrages
Det er PPR, som gennemfører en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV) af elevers særlige behov. Undersøgelsen slår fast, at særlige behov også i praksis vurderes med fokus på individuelle forhold hos barnet. Der er mindre fokus på, om det er et uhensigtsmæssigt læringsmiljø, der forårsager udfordringerne. Derfor foreslår rapporten at udvikle en række proces- og indholdskrav til PPV’erne, som kan understøtte, at læringsmiljøet i højere grad inddrages i udarbejdelsen af PPV.
3. Diagnosers rolle i kategoriseringen af særlige behov og organisering af støtte bør overvejes
Undersøgelsen konkluderer, at diagnoser spiller en central rolle i kommunernes organisering af specialundervisningstilbud. Blandt forældre og elever er der samtidig en udbredt opfattelse af, at skolesystemet forudsætter en diagnose, før der bevilges støtte, ligesom forældre og elever giver udtryk for, at det kan være en langvarig proces at få den rette støtte i skolen. På den baggrund anbefales det, at kommuner og skoler fremadrettet genovervejer, hvordan man opdeler sine tilbud.
Læs Særlige behov i skolen (vive.dk)
Bag om undersøgelsen
Undersøgelsen er baseret på en række forskellige datakilder, herunder to littera-turstudier af international forskningslitteratur, en spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på 3., 6. og 9. klassetrin i folkeskoler samt kvalitative interviews med blandt andet kommunale skolechefer, PPR-medarbejdere, skoleledere, lære-re, pædagoger, forældre, elever og interessenter inden for skoleområdet.
Rapporten vil blive efterfulgt af en række praksisrettede publikationer, som bely-ser, hvordan det pædagogiske og didaktiske arbejde med at imødekomme elever-nes støttebehov kan gribes an i praksis, og som har til formål at informere og inspirere praksis på skoler og i specialundervisningstilbud.