Flere uddannelser under samme tag kan være med til at understøtte bedre uddannelsesmuligheder i landdistrikterne og skabe attraktive uddannelsesmiljøer for de unge. Derfor ophæver regeringen nu det midlertidige stop for fusioner mellem uddannelsesinstitutioner. Stoppet har været gældende siden 2020.
”Jeg ønsker, at alle unge skal kunne gå på en ungdomsuddannelse med et godt socialt miljø. Det er også noget af det, vi ser på i regeringens arbejde med en ny ungdomsuddannelse. Når jeg taler med de unge om deres uddannelsesvalg, siger rigtig mange af dem, at det er vigtigt for dem at gå på en skole med gode fællesskaber. Flere uddannelser under samme tag kan netop være med til at skabe et attraktivt miljø for de unge. Samtidig er der flere steder i landet, hvor antallet af unge falder kraftigt som følge af den demografiske udvikling. Det betyder også, at det bliver sværere at udbyde mange ungdomsuddannelser i landdistrikter. Her giver det mening at få samlet flere elever under samme tag, så vi kan sikre bæredygtige ungdomsuddannelser i hele landet i fremtiden også. Derfor er jeg glad for, at vi nu får ophævet fusionsstoppet”, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
En fremskrivning fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at antallet af 15-18-årige vil være reduceret med ti procent eller mere i cirka halvdelen af landets kommuner i 2035.
Den daværende regering indførte i februar 2020 et midlertidigt stop for fusioner for at ændre den daværende tendens til centralisering af ungdomsuddannelserne. Helt særlige tilfælde har været undtaget. For eksempel hvor en fusion kan skabe bedre uddannelsesmuligheder i landdistrikter, eller hvor en fusion er et nødvendigt alternativ for en alvorligt økonomisk udfordret institution.
Ophævelsen træder i kraft den 3. oktober 2024.
Hvorfor fusion og spaltning?
Med ophøret af fusionsstoppet følger også kriterier for godkendelse af fusioner.
Fusioner skal bidrage til opfyldelsen af de uddannelsespolitiske målsætninger. En fusion skal derfor:
1) understøtte institutionernes faglige og økonomiske bæredygtighed og dermed være med til at understøtte uddannelseskvaliteten.
Derudover skal en fusion eller spaltning:
2a) understøtte en bred uddannelsesdækning (f.eks. ved igennem en fusion at skabe de økonomiske rammer for fastholdelsen af uddannelsesmuligheder i landdistrikter)
og/eller
2b) bidrage til oprettelsen af institutioner, hvor forskellige typer af uddannelser udbydes på samme sted (f.eks. ved at en stor, geografisk spredt institution udspalter en af sine afdelinger med henblik på, at afdelingen i stedet bliver en del af en lokal 'byskole').
Kriterierne gælder også for godkendelse af spaltninger.