Hop til indhold

Stadig flere elever modtager undervisning i et segregeret specialtilbud. Det vil sige i et tilbud adskilt fra den almindelige klasse, som eksempelvis i en specialklasse eller på en specialskole. Det betyder samtidigt, at færre elever er en del af en almenklasse på en folkeskole. 

Næsten syv procent af eleverne modtager i dag undervisning i et segregeret specialtilbud. Det viser de seneste elevtal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Ser man tilbage på udviklingen over de seneste fem år, er der hvert år flere elever, der ikke følger deres klassekammerater i den almene undervisning. De modtager i stedet for et segregeret specialundervisningstilbud på fx en specialskole eller i en specialklasse. 

”Nogle børn har brug for at komme i specialskole. Men som udgangspunkt mener jeg, at den almindelige folkeskole skal blive bedre til at rumme flere elever. Vi kan ikke være bekendt, at flere og flere børn starter deres morgen med at sætte sig i en taxa og køre til en specialskole langt væk. Det kræver et sporskifte, hvor skolen kan favne flere forskellige elever. Heldigvis er rigtig mange skoler allerede gået i gang. Og der er gode erfaringer, når man fx arbejder systematisk med ekstra ressourcer og undervisning med to voksne i klassen. De skoler kan inspirere hele den danske folkeskole,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Tabel 1: Inklusionsgrad og antal elever i kommunale specialtilbud/specialklasser

   2019/20 2020/21  2021/22  2022/23  2023/24 
Antal elever i segregerede specialundervisningstilbud  31.387 32.594 33.917
35.929
36.152
Antal elever i kommunale skoletilbud i alt 543.044 533.967
526.822
527.190
523.108
Inklusionsgrad 94,2% 93,9%
93,6%
93,2%
93,1%

Note: Inklusionsgraden er andelen af elever, der går i den almindelige undervisning og ikke er henvist til specialundervisning i segregerede specialundervisningstilbud. Inklusionsgraden opgøres for de kommunale skoletilbud ’Folkeskoler’, ’Specialskoler for børn’, ,’Behandlings- og specialundervisningstilbud’, ’Specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem’ og ’Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler’.
Kilde: Danmarks Statistiks elevregister bearbejdet af Styrelsen for It og Læring.

De fleste børn i indskolingen er en del af den almene undervisning i folkeskolen. Men i takt med at eleverne bliver ældre, er der flere, som rykker fra almenundervisningen til et specialiseret tilbud. Inklusionsgraden er derfor højest på de laveste klassetrin. 

Tabel 2: Inklusionsgrad fordelt på klassetrin i 2023/2024

Klassetrin Inklusionsgrad 
0. klasse 96,2% 
1. klasse 95,5% 
2. klasse 94,9% 
3. klasse 94,3% 
4. klasse 93,9% 
5. klasse 93,1% 
6. klasse 92,4% 
7. klasse 91,7% 
8. klasse 91,2% 
9. klasse 90,4% 
10. klasse 82,7%
Total 93,1% 
Note: Inklusionsgraden er andelen af elever, der går i den almindelige undervisning og ikke er henvist til specialundervisning i segregerede specialundervisningstilbud. Inklusionsgraden opgøres for de kommunale skoletilbud ’Folkeskoler’, ’Specialskoler for børn’, ,’Behandlings- og specialundervisningstilbud’, ’Specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem’ og ’Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler’.
Kilde: Danmarks Statistiks elevregister bearbejdet af Styrelsen for It og Læring.