Hop til indhold

Vil du være med til at forme fremtidens prøver? STUK inviterer til en række workshops, hvor du har mulighed for at bidrage til, hvordan prøverne i dit fag kan udvikles og forbedres. 

I foråret 2024 udkom ekspertgruppen om ChatGPT og andre digitale hjælpemidler med en række anbefalinger om fremtidens prøver. STUK har et løbende fokus på at udvikle prøverne, og vi vil gerne drøfte med underviserne, hvordan det sikres, at prøverne i fagene fortsat er relevante.

Hvorfor deltage? 

Formålet med disse workshops er at indsamle værdifulde input fra dig og dine kolleger om gode og relevante prøver i jeres fag samt sikre en høj kvalitet i bedømmelsen af elevernes faglige niveau. Gennem workshoppen får du mulighed for at bidrage til udviklingen af nye prøveformer, der er tilpasset fremtidens krav samt bidrage til at sikre mere retfærdige og præcise bedømmelser af eksaminandernes faglige niveau ved prøverne.

Bemærk, at disse workshops ikke nødvendigvis resulterer i forsøg eller ændringer af eksisterende prøver, men fungerer som en platform for faglig drøftelse af prøver og bedømmelse i faget. Det er også nyttige inputs, i forhold til hvad der fungerer godt ved den eksisterende prøve. 

Praktisk information 

Det er gratis at deltage i workshoppen, og vi sørger for forplejning og dækker også dine transportudgifter. Alle workshops afvikles på Scandic Sydhavnen i København, som ligger i gåafstand fra Sydhavn station, og der er gode parkeringsmuligheder på stedet.

Tilmelding 

Klik på det relevante link nedenunder for at tilmelde dig. 

Den 4. november kl. 11:00-16:00: 

Større skriftlige opgave, hf 

Matematik B, htx 

Biologi A, stx 

Den 25. november kl. 11:00-16:00: 

Kultur- og Samfundsfagsgruppen, hf 

International økonomi, hhx 

Fysik C, stx 

Der er plads til 50 deltagere per workshop. Pladserne tildeles efter først-til-mølle-princippet. Der er ingen tilmeldingsfrist.

Vi glæder os til at byde dig velkommen og høre dine tanker om fremtidens prøver.