Elever med lave karakterer fra grundskolen klarer sig dårligere i gymnasiet i forhold til gennemførsel og videre uddannelse

I 2019 blev adgangskravet til de treårige gymnasiale uddannelser skærpet til 5,0 i både standpunkt og lovbundne prøver i grundskolen. 

En ny analyse af adgangskravet fra Børne- og Undervisningsministeriet viser nu, at elever, der akkurat er kommet ind på en gymnasial uddannelse med det nye adgangskrav fra 2019, klarer sig dårligere end deres medstuderende med højere karakterer. 

Mange falder fra og få tager en videregående uddannelse

Konkret viser analysen, at blandt de fagligst svageste elever falder cirka halvdelen fra. Dem, der ikke falder fra, ender med et studentergennemsnit på cirka 4, når de går ud af gymnasiet. Landsgennemsnittet for deres øvrige klassekammerater er 7,4. Samtidig viser analysen, at kun 3-5 procent af de fagligt svageste, som påbegynder uddannelsen, tager en lang videregående uddannelse efter gymnasiet. 

For elever, som har mellem 5,0-5,9 i gennemsnit i folkeskolens lovbundne prøver, tegner sig samme billede. Disse elever har et karaktergennemsnit på 4,8, når de afslutter gymnasiet. 44 procent af dem, der startede på gymnasiet, påbegynder efterfølgende en professionsbachelor, erhvervsakademi eller erhvervsuddannelse, mens 46 procent ikke påbegynder en erhvervskompetencegivende uddannelse eller falder fra gymnasiet. Kun 10 procent begynder på en lang videregående uddannelse tre år efter deres studentereksamen. Se figur 1 for andelen af elever, som fuldfører deres gymnasiale uddannelse og overgår til en akademisk bachelor.

”Da jeg var teenager, var gymnasiet mest for de boglige unge. I dag søger det store flertal mod gymnasierne. Til gengæld er der forbløffende mange unge, som ikke bruger deres studenterhue til at læse videre. Samtidig kan vi se, at mange gymnasieelever ønsker sig en mere praktisk skoledag. Det bliver vi politikere nødt til at forholde os til. I regeringen arbejder vi derfor på en større reform. Vi forestiller os fastholde og styrke den teoretisk tunge gymnasieuddannelse, men samtidig skabe en ny mere praktisk gymnasieuddannelse, som forbereder de unge til professionsuddannelserne og erhvervsuddannelserne. Mange steder vil de forskellige gymnasieuddannelser foregå på samme skole”, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Figur 1: Elever som har påbegyndt en treårig gymnasial uddannelse i 2017 fordelt på uddannelsesstatus 6 år efter gymnasiestart samt grundskolekarakterer.

Anm: Figuren viser andelen af elever med tilgang til en treårig gymnasial uddannelse i 2017. Elevernes fuldførelse af den gymnasiale uddannelse samt uddannelsesstatus 3 år efter studentereksamen er registreret. Eleverne er opdelt i fire undergrupper ud fra deres grundskolekarakterer: (1) ”Under 2,0”: Gennemsnit under 2,0 i lovbundne prøver, (2) ”2,0-4,9”: Mindst 5,0 i standpunkt og mellem 2,0-4,9 i lovbundne prøver, (3) ”5,0-5,9”: Mindst 5,0 i standpunkt og mellem 5,0-5,9 i lovbundne prøver og (4) ”6,0 og over”: Mindst 5,0 i standpunkt og 6,0 eller over i lovbundne prøver. Elever med ingen eller mangelfulde grundskolekarakteroplysninger indgår ikke i opgørelsen. Kategorien ”Fuldført gymnasiet, overgang til anden uddannelse” indeholder studenter med overgang til erhvervsuddannelser, erhvervsakademiuddannelser samt professionsbacheloruddannelser. Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.