I godt et år har FGU-rejseholdet arbejdet for at understøtte og indsamle viden om samarbejdet mellem FGU-institutioner og den kommunale ungeindsats (KUI).
Deres samarbejde er afgørende for, at flere unge får det rette tilbud og kommer videre i uddannelse eller job.
I 2024 besøgte rejseholdet 10 FGU-institutioner og 28 af deres samarbejdskommuner og deltog løbende i drøftelser og interessentfora med henblik på at sparre med sektoren om observationer. Nu gør Claus Svold og Per B. Christensen status.
Et velfungerende samarbejde
Erfaringerne tegner et klart billede af, at samarbejdet mellem FGU og KUI i høj grad fungerer på tværs af landet.
En veldefineret samarbejdsstruktur på både strategisk og praktisk niveau er en afgørende faktor.
Der er desuden mange forskellige lokale initiativer i gang, der har fokus på at skabe fælles arbejdsgange og styrke kendskabet til hinanden, fx fælles temadage, kompetenceudvikling og ugentlige besøg af vejledere fra KUI på FGU.
Rejseholdets erfaringer viser, at FGU og KUI har gavn af en klar forventningsafstemning om kommunikation. Nogle kommuner efterspørger fx mere opfølgning på elevernes udvikling og tidligere besked om frafaldstruede elever, mens nogle FGU-institutioner peger på, at løbende tilbagemeldinger på individuelle elever er ressourcetungt, og at der er behov for tillid til deres arbejde med de unges udvikling på FGU.
Samtidig efterspørger flere kommuner og FGU-institutioner et bedre datagrundlag i form af fx elevdata og overgangsdata for at kunne styrke samarbejdet yderligere. Børne- og Undervisningsministeriet har parallelt med rejseholdet igangsat et initiativ, der skal skabe en bedre datamæssig understøttelse af FGU og KUI.
Målgruppen for FGU fylder i samarbejdet
Rejseholdets besøg i 2024 har i høj grad været præget af samtaler om de unge, der er i målgruppen for FGU.
”FGU har en bred målgruppe. Eleverne kan have vidt forskellige forudsætninger og behov. De helt grundlæggende spørgsmål, som vi hører FGU og KUI rejse på besøgene, er: Hvilke typer af unge møder medarbejderne i den kommunale ungeindsats, hvad kræver målgruppen af FGU og hvad kræver det af samarbejdet med KUI? Det er ikke nødvendigvis lette spørgsmål, og vi hører forskellige svar ” siger Claus Svold.
Forskellene afspejler sig også i de løsninger, der bliver afprøvet i praksis. Nogle kommuner samarbejder tæt med FGU om særlige tilbud eller ekstra støtte til de elever, der har særlige behov.
Det kan være i form af for-forløb til FGU i kommunal sammenhæng, ekstra mentorstøtte eller særlige hold til unge med svage danskfaglige forudsætninger eller unge med diagnoser, hvor der er højere lærerdækning.
Nogle af de særlige forløb er finansieret inden for FGU’s ramme, mens andre er helt eller delvist kommunalt finansieret. Andre kommuner har en bredere vifte af tilbud til målgruppen for FGU i kommunen, for bedre at kunne imødekomme særlige behov blandt nogle unge.
Flere værktøjer til at hjælpe de unge godt på vej
Rejseholdet har også set flere forskellige greb, der har understøttet FGU og KUIs fælles blik på de unge og de unges behov.
Flere institutioner og kommuner har gode erfaringer med at benytte de såkaldte afsøgningsforløb, som har til formål at kvalificere vurderingen af, om den enkelte unge tilhører målgruppen for FGU eller har bedre gavn af et andet tilbud.
”Vi har blandt andet hørt om fælles møder, hvor repræsentanter fra KUI og FGU sammen drøfter eksempler på ungeprofiler, der kan være i målgruppen for FGU. Det styrker den fælles forståelse af de unge og det gensidige kendskab til hinandens arbejdsbetingelser og muligheder for at hjælpe de unge godt på vej”, siger Per B. Christensen.
Boost det erhvervs- og virksomhedsrettede på FGU
På FGU har eleverne mange muligheder for at få erfaringer med mere praksisrettede og erhvervsfaglige forløb. Det kan fx være på sporet erhvervsgrunduddannelsen (egu), i forbindelse med praktikforløb (også kaldet erhvervstræning) eller kombinationsforløb, der indeholder elementer fra kompetencegivende ungdomsuddannelser eller arbejdsmarkedsuddannelser med videre.
Der er dog værktøjer, som kan bruges endnu mere målrettet for at understøtte de unges vej mod uddannelse og job, påpeger Claus Svold:
”På både FGU-institutioner og i kommuner er der en udbredt opfattelse af, at egu-sporet rummer et stort, men uforløst potentiale bl.a. for de unge, som har dårlige erfaringer med mere traditionelle skoleforløb. En af styrkerne ved egu er, at uddannelsen betragtes som noget andet end skole. Egu kan blive en trædesten til uddannelse eller job.”
Trods potentialet er aktiviteten på FGUs egu-spor lav. Rejseholdet har igennem besøg erfaret, at flere institutioner og kommuner arbejder aktivt for at styrke både egu og samarbejdet med virksomheder.
Derudover kan erhvervstræning og kombinationsforløb give de unge indblik i uddannelses- og erhvervsmuligheder, og kan derfor være gode greb til at styrke overgange efter FGU.
”Vi har set forskellige initiativer, der kan støtte de unges overgange, fortæller Claus Svold og uddyber:
”Det kan fx være, at FGU og KUI har en tydelig rollefordeling, når det gælder kontakten med eleven i overgangen til ungdomsuddannelse eller job. Det kan også være, at enten FGU eller KUI har samtaler med eleverne, når de afslutter deres FGU-forløb med henblik på at afklare deres videre vej. Det er noget, der skaber tryghed i overgangen for den unge.”
Behov for at styrke FGUs omdømme
På rejseholdets besøg har fortællingen om FGU været et tilbagevendende tema, der optager både KUI og FGU.
Forældre og unge har ikke nødvendigvis et klart og retvisende billede af, hvad FGU er. Det samme kan gælde for lærere i grundskolen.
”For at styrke FGUs position er det afgørende at øge samspillet mellem folkeskole, vejledere og forældre. FGU skal være en mere synlig del af uddannelseslandskabet eksempelvis gennem øget brug af brobygning”, siger Per B. Christensen.
Rejseholdet er blevet præsenteret for gode erfaringer med at øge kendskabet til FGU ved at præsentere FGU sammen med de ordinære ungdomsuddannelser til fx uddannelsesdage. Øget kendskab til FGU sker også ved, at KUI er opmærksom på, hvordan de omtaler og præsenterer FGU i deres vejledning af elever i grundskolen.
Arbejdet fortsætter i 2025
Med afsæt i viden fra de første besøg vil rejseholdet i 2025 gå mere i dybden med en række udvalgte temaer:
- Målgruppen for FGU
- Uddannelsesplaner, forløbsplaner og kommunikation mellem FGU og KUI
- Samarbejdet om egu-sporet
- Overgange efter endt FGU-forløb og samarbejde med virksomheder
- Elevernes trivsel og samarbejdet om at fastholde eleverne på FGU
- Indslusning af elever på FGU og fortællingen om FGU.
”Vi vil gerne takke for åbenheden, imødekommenheden og alle de konstruktive input, som vores besøg i 2024 har budt på. Vores besøg afføder drøftelser om flere forskellige aspekter omkring FGU, og ikke blot det som vedrører samarbejdet mellem FGU og KUI. Det gælder bl.a. perspektiver på FGU og KUIs opgave set i relation til planerne om en ny ungdomsuddannelsesstruktur. Vi ser meget frem til de kommende besøg i 2025 og til de løbende drøftelser med institutionerne og kommunerne – og ikke mindst med de unge på FGU, som bidrager med vigtige perspektiver”, siger Claus Svold og Per B. Christensen.
I slutningen af 2025 afleverer rejseholdet sin endelige vidensopsamling med anbefalinger til, hvordan samarbejdet mellem FGU og KUI kan styrkes.
Om FGU-rejseholdet
Rejseholdet er udnævnt af Børne- og Undervisningsministeren i samarbejde med KL og består af Børne- og Ungedirektør i Vejle Kommune, Claus Svold og formand for Formandskollegiet i Danske Professionshøjskoler, Per B. Christensen.
Hvad er Den Forberedende Grunduddannelse (FGU)?
FGU er et uddannelsestilbud for unge, der har brug for at blive klar til en erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller beskæftigelse. FGU er for unge under 25 år, der af forskellige personlige, sociale eller faglige årsager ikke er gået den lige vej mod ungdomsuddannelse eller job.
Hvad er den Kommunale Ungeindsats (KUI)?
KUI er en tværfaglig indsats i alle landets kommuner, der har til formål at sikre en sammenhængende og koordineret ungeindsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses – og socialområdet. KUI skal sikre, at alle unge under 25 år bliver parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.
Samarbejdet mellem FGU & KUI
Kommunerne spiller en central rolle i forhold til FGU. KUI vejleder og målgruppevurderer unge til FGU og er derfor bindeled mellem den unge og FGU. KUI udarbejder den unges uddannelsesplan, som sætter rammen for den unges forløb på FGU. Derudover samarbejder KUI og FGU fx om støtte til unge med behov for særlige støtte, opfølgning på uddannelsesforløbet og praktik i egu-sporet.