Det talte ord gælder

Kære skoleledere

Mange tak for invitationen til at komme til Vestjylland i dag og tale til jer her på jeres vinterseminar.

Selvom dagen endnu er ung, har jeg allerede været vidt omkring i det danske uddannelseslandskab. Jeg startede i Herning med at åbne DM i Skills – erhvervsuddannelsernes talentkonkurrence.

Derefter gik turen til en dansk folkeskole – nemlig Tarm Skole. Her fik jeg en god snak med både elever, lærere og ledere – tak til Tarm Skoles ledelse for den fine mulighed for at kigge inden for.

Se – de to besøg: Skills-mesterskabet og besøget på folkeskolen, de har faktisk været en god opvarmning til min tale her på jeres seminar.

Til DM i Skills var der 320 unge talenter – klar til at dyste inden for deres fag – som strækker sig vidt – fra gourmetslagter og tjener til sosu-assistent og flisemurer.

Det er dygtige og ambitiøse unge mennesker, som brænder for deres fag, og som alle sammen har en spændende fremtid foran sig – hvad enten de vælger at blive ansat i en virksomhed, starte deres eget firma eller læse videre.

Som skoleledere har I en stor del af ansvaret for at modne og ruste jeres elever til at træffe det rigtige valg af ungdomsuddannelse.

Og her skal vi være MEGET bedre til at udfordre eleverne til at gå den praksisfaglige vej og vise de unge mennesker, at en erhvervsuddannelse kan være det helt rigtige valg. Et valg, der åbner for et væld af muligheder.

Generelt er der ikke nok fokus på at dyrke de særlige kompetencer og færdigheder, det kræver at blive en dygtig murer, møbelsnedker eller frisør.

Det giver en skævvridning. For elever med kloge hænder skal mødes af lige så målrettet undervisning som de mere boglige elever.

Vi har en lang – og god – tradition for, at eleverne lærer at tale for sig. At de lærer at formidle og fortælle. Men det er ikke en del af pensum, at alle skal lære at skifte en vandlås, vide, hvad der sker, når man tænder for vandhanen, eller at man forstår basale mekaniske principper.

I dag søger 74 procent af eleverne mod gymnasiet efter endt skolegang! Det er mange – og også FOR mange!

Der skal nogle strukturelle ændringer til, hvis vi vil styrke de praksisfaglige fag.

Én af dem er den aftale, regeringen sammen med Dansk Folkeparti har indgået om at udvide UPV’en med en praksisfaglig dimension. Så fremover vil eleverne også blive vurderet i forhold til praksisfaglighed.

Jeg håber, at I som skoleledere vil være med til at arbejde for, at flere elever får øjnene op for, at der er andet og mere end gymnasiet.

Mit andet besøg i dag – besøget på Tarm Skole – var ét af mine mange skolebesøg rundt om i landet. Jeg har meget stor glæde af at komme rundt og se, hvordan I arbejder i hverdagen på skolerne.

I har valgt, at temaet for jeres seminar er ”Fra modvind til medvind”.

Men jeg tror faktisk mere på, at det at være skoleleder – det handler om at kunne navigere og lede i både modvind og medvind – men også i stormvejr, og når det er vindstille.

Og så skal I være gode til at styre uden om varm luft og kastevinde fra ministeren og forvaltningen!

I har et enormt ansvar for folkeskolens udvikling og står i første geled med vinden lige i ansigtet. I skal være med til at skabe medvind til folkeskolens nye elementer blandt elever og forældre, og ikke mindst blandt de lærere og pædagoger, som det er jeres opgave at lede i det daglige.

Det handler i høj grad om, at lærere og pædagoger skal kunne se mening med deres arbejde. De skal føle, at de har frihed til at udfolde deres faglighed og arbejde professionelt.

Og det kræver, at den enkelte skole har handlefrihed til at træffe de valg, der fungerer lokalt. Det er jer som skoleledere – i samarbejde med lærere, pædagoger og forældre – der med jeres lokalkendskab har de bedste forudsætninger for at realisere folkeskolens formål.

I en ny rapport fra følgeforskningsgrammet vurderer forskerne, at skolelederne oplever en betydelig handlefrihed til at forme deres skoler. Og at de har en stor grad af selvbestemmelse i forhold til at kunne implementere folkeskolens elementer.

Det fremgår dog også, at skolelederne oplever at være udfordrede af omfanget af kommunale projekter og initiativer – den varme luft og kastevindene!!

Og så fremgår det, at den kommunale styring på mål og resultater kan give problemer, når den bliver for detaljeret og for omfangsrig.

Jeg kan derfor kun opfordre til, at I tager en snak med forvaltningen om, hvad der giver mening for jer, på jeres skole. Hvis noget ikke giver mening hos jer, kan vi være helt sikre på, at det ikke giver mening hos dem, det handler om: Eleverne.

I skal som skoleledere være faglige og pædagogiske fyrtårne, der sætter den pædagogisk-didaktiske retning.

I den samme rapport, jeg refererede til lige før, fremgår det også, at skolelederne har oplevet reformen som en løftestang for at styrke den pædagogiske ledelse. Det er positivt.

Men vi ved også, at der kun er sket en begrænset udvikling i omfanget af pædagogisk ledelse. Det er derfor et område, som fortsat kræver fokus og opmærksomhed.

Og som jeg også sagde, da jeg talte til Skolelederforeningens årsmøde i efteråret, så skal I være dygtige til at skære igennem og fokusere på TRE ting:

ET: Eleverne skal blive dygtige, og de skal trives.

TO: Der skal skabes et godt arbejdsliv for lærere og pædagoger.

OG TRE: Der skal være en ordentlig ansvarsfordeling mellem forældrene og skolen.

Alt andet er mindre vigtigt!

Det er jer, der sætter retningen. Det er jer, der ved, hvilken vej vinden blæser på jeres skole.

Og I gør det rigtig godt! Men det er ikke en helt ukompliceret affære at være skoleleder. Det kræver en enorm indsats af jer hver dag.

Og det kræver, at I løbende udvikler jer som ledere.

I skal have de rette kompetencer og være klædt godt på til opgaven.

Og det er i høj grad tilfældet i dag.

For eksempel viser de seneste tal fra følgeforskningen, at 85 procent af skolelederne i 2017 havde taget eller var i gang med en diplom- eller masteruddannelse.

Jeg håber, I også oplever, at I kan BRUGE jeres uddannelse i det daglige.

Men diplomuddannelsen kan blive endnu bedre. Pædagogisk og faglig ledelse vil derfor også være centrale elementer i den nye grunduddannelse til skoleledere, der har været arbejdet på i løbet af det seneste år.

Det er samtidigt ambitionen, at uddannelsen skal skabe en stærkere kobling til praksis. Der skal mindre fokus på teori. Og der skal i højere grad arbejdes med afsæt i jeres egen ledelsespraksis i uddannelsen.

Lige om lidt er der tid til, at I kan stille mig spørgsmål. Det har jeg glædet mig til – hvad optager jer her i det vestjyske lige nu? Og hvordan ser jeres hverdag på skolerne ud?

Jeg håber at få en byge af spørgsmål – både om medvind og modvind.

Og nu er jeg jo i Vestjylland – så jeg er forberedt på at møde den stride vestenvind!

Tak for ordet.