I december 2004 stod den 10-årige britiske pige Tilly Smith på en strand i Thailand. Pludselig begyndte vandet at opføre sig mærkeligt; det boblede og trak sig tilbage, og døde fisk lå tilbage på stranden. De andre badegæster syntes, det var fascinerende. Men lille Tilly blev bange. For hun genkendte nemlig faresignalerne på, at en flodbølge er på vej. Hun fik fat i sin mor, som slog alarm. Og sammen med hotelpersonalet fik de ryddet stranden for gæster, få minutter inden flodbølgen ramte. Det var den eneste strand i Thailand, hvor alle overlevede. 
Et par uger inden, Tilly og hendes familie rejste på juleferie under eksotiske himmelstrøg, havde Tilly haft et undervisningsforløb om flodbølger i naturfag i skolen. Og pigens viden skulle vise sig at redde en masse menneskers liv.

Det er en solstrålehistorie. Men det er også et rigtig godt eksempel på, hvorfor de naturvidenskabelige fag er vigtige i skolen. Og historien viser, at hvis du har kundskaber og viden, så kan du næsten altid klare dig. Så er du den, der kommer længst. Du er den, der overlever.

Naturvidenskab er ikke bare et fag for verdensfjerne nørder uden kontakt til virkeligheden. Naturvidenskab ER virkeligheden, og derfor er det også vigtigt, at det fylder meget i danske børns skolegang. Hvis du er dygtig til naturvidenskab, kan du med meget stor sandsynlighed få et spændende og godt job, og du vil kunne vælge mellem rigtig mange karrieremuligheder både i Danmark og i hele verden.

Men naturvidenskab er mere end kun adgangsbilletten til et godt job. De naturvidenskabelige fag er helt fundamentale. Og når vi taler om dannelse, er der af og til folk, der glemmer den naturvidenskabelige dimension. Naturvidenskaben er uomgængelig for oplysning og frugtbar offentlig debat. Hvis man har en fundamental viden om naturvidenskab, vil man med sikkerhed også stå sig bedre, når man skal navigere i malstrømmen af nyheder og ikke mindst de falske nyheder, som der kommer flere og flere af.

Er hpv-vaccinen farlig? Eller kan man udvikle autisme af at spise hovedpinepiller? Det er meget nemmere at lade sig overbevise af hurtige argumenter og anekdoter, hvis man ikke har et solidt fundament af viden med sig. For mig at se er de naturvidenskabelige fag præcis lige så vigtige som dansk og for eksempel historie og engelsk. Men fagene står ikke stærkt nok i vores uddannelsessystem, og alt for mange børn og unge oplever dem som kedelige eller svære og fravælger dem i deres valg af uddannelse.

Men hvordan styrker vi så den naturvidenskabelige almendannelse? Hvordan sikrer vi, at der er sammenhæng i den måde, vi underviser i naturfag på – på langs i uddannelserne? 

Det er der ikke noget simpelt svar på. Men ét helt konkret tiltag fra regeringens side er en national naturvidenskabsstrategi, som vi snart lancerer. Strategien skal styrke den naturvidenskabelige almendannelse, viden og interesse. Strategien skal ud og vokse og leve på skoler og uddannelsesinstitutioner, i kommuner, blandt fonde og interesseorganisationer. Det er ambitionen, at strategien skaber en fælles retning og målsætning for udvikling inden for undervisning i naturvidenskabelige fag i årene, der kommer. Jeg tror, at det med at skabe sammenhæng på langs og have et vedvarende fokus på at styrke den naturvidenskabelige undervisning, er vejen frem. 

Og så er det vigtigt, at vi ikke skøjter henover overfladen og blot jager wow-effekten. Det er sjovt at se en slange spise en mus eller lave et forsøg med væsker i alle regnbuens farver. Men det er jo mest underholdning. Vi skal ned under overfladen. Vi skal gå fra wow til hverdag. Børnene skal vide, hvad der sker, når musen ligger inde i slangens mave. Og de skal forstå, hvorfor væsker kan ændre form og farve, når de blandes. Det er den dybe forståelse af fagene, som vi skal have fat i – og bringe videre. 
Vi skal sælge naturvidenskaben på, at den beriger ens liv, og at det giver mening at have viden om evolution, partikler, økosystemer og jordkloden og dens klima. Naturvidenskaben bringer os til at forstå os selv og den verden, der omgiver os.

Noget, der er helt afgørende for at skabe og bevare en interesse for naturvidenskab, er at starte mens børnene er små.  Små børn er nysgerrige og videbegærlige. Når vi starter tidligt, giver det et fantastisk udgangspunkt til at bygge oven på og langsomt øge sværhedsgraden og kompleksiteten.

Små børn er jo som svampe. De suger til sig. Og den sugeevne skal vi altså udnytte, helt fra de små drenge og piger starter i skolen. For man kan jo næsten se, hvordan al den nye viden kværner i de små hjerner – og det nysgerrige blik hungrer efter mere. Det er et helt enestående udgangspunkt for at undervise i naturfagene. Og den begejstring for det naturvidenskabelige, som mange små børn har – den skal vi fastholde og tage med op igennem uddannelsessystemet. Vi skal have tydelige byggesten i undervisningen og klar progression, så der er et sammenhængende forløb helt fra indskolingen til overgangen til ungdomsuddannelserne og videre frem. Jeg er også overbevist om, at sådan et mere sammenhængende og målrettet fokus på naturfagene vil betyde, at flere unge vælger at gå den vej, når de skal vælge uddannelse.

Og så er lærernes kompetencer afgørende, hvis vi skal styrke naturfagene i skolen.  Der skal dygtige og veluddannede lærere til at give faget dybde og mening. Derfor skal vi også blive bedre til at tiltrække de dygtigste lærere til den vigtige opgave, det er, at uddanne vores børn og unge og sikre, at de får en naturvidenskabelig dannelse og dybe kundskaber. For vi skal have flere børn, der som pigen Tilly kan koble deres naturvidenskabelige viden til virkeligheden og hverdagen.