Jeg hører det igen og igen: Krav om karakterfrihed, modstand mod nationale test og bagatellisering af snyd ved prøverne. Og mit svar er: Du skal for alt i verden ikke ønske dig et uddannelsessystem renset for test, karakterer og prøver.

Skole og uddannelse er mere end prøver, test og karakterer. Det er også erkendelse, nysgerrighed, sang, samvær, bevægelse, eksperimenter, debat og faglige oplevelser. Prøver og test kan aldrig indfange det hele – men det betyder ikke, at vi skal skrotte dem! Hør her, hvorfor.

Objektive prøver er rygraden i et velfungerende uddannelsessystem. Det skyldes, at en meget væsentlig funktion for prøverne og dermed den samlede eksamen er at fordele optaget på de forskellige uddannelser på den mest fair måde. Uanset hvor generøst et uddannelsessystem kan være, vil ingen være interesseret i et system, hvor der er frit optag på uddannelser, der er begrænset efterspørgsel efter på arbejdsmarkedet. De færreste har lyst til eksempelvis at betale for tusinder af dyrlæger, der aldrig har en kinamands chance for at få et job, der matcher deres uddannelse.

I Danmark er uddannelserne betalt via skattebilletten. Det betyder, at skatteyderne har en klar interesse i, at optaget til uddannelserne reguleres på en måde, så flertallet af unge får en uddannelse, de kan bruge, og som sætter dem i stand til at forsørge sig selv.

I nogle lande regulerer man optaget gennem økonomisk formåen. Populære uddannelser er dyre, og prisen kan groft sagt skrues op og ned efter udbud og efterspørgsel. I Danmark regulerer vi uddannelsespladser gennem fagligt niveau – målt på karakterer. Det er en fair og gennemskuelig måde at regulere på, og denne måde sikrer, at mulighederne fordeles efter, hvad den unge kan, ikke ud fra hvem han eller hun er. I Danmark vurderes du ikke på, hvem dine forældre er, hvor meget de tjener, hvor du bor eller hvilken etnicitet, du har. Karakterkravene for de enkelte uddannelser kan reguleres op og ned, så de regulerer en for stor søgning fra de unge. Jeg har meget svært ved at komme i tanke om en bedre og mere retfærdig måde at fordele uddannelsespladserne på. I nogle lande, der ikke har det samme meritokratiske system som vores, fordeles pladserne ud fra efternavn, pengepung, korruption eller noget helt fjerde. Ikke just principper, vi hylder i Danmark. 

Noget af det allerbedste ved karaktersystemet er, at karakterer er farveblinde, og at de giver en klar feedback til eleven om dennes aktuelle niveau. Alle, der arbejder hårdt og vedholdende for at blive dygtige kan få gode karakterer. Uanset hvor i landet du bor. Afgørende er det, at den enkelte elev eller studerende vurderes på det faglige niveau for den aktuelle præstation. Og helt afgørende er det, at resultatet ikke er opnået ved hjælp af snyd eller andre luskede metoder.

Og netop snyd er én af de store syndere, som kan være med til at undergrave vores uddannelsessystem. Digitalisering og internet har fundamentalt ændret den måde, vi gennem flere hundrede år har afholdt prøver på. Og det er sikkert og vist, at vi vil se en udvikling i den måde, vi evaluerer unges faglige niveau. Afgørende er det, at den enkelte hæfter for sin egen indsats og faglige niveau. Hvis ikke vi reducerer snyd til et minimum, bevæger vi os mod en situation, hvor tilfældigheder, held og manglende moral bliver det, der afgør din skæbne. Der vil vi ikke hen.

Vi vil derimod gerne derhen, hvor kundskaber, viden og faglighed er grundpillerne i vores uddannelsessystem.  Det er det heldigvis allerede i meget udstrakt grad, men vi må aldrig bare tage det for givet. Og det leder mig til de meget omdiskuterede nationale test, som vi bruger i folkeskolen. De nationale test kritiseres for meget, og nogle mener, at den saglige evaluering af eleverne er uretfærdig og tilfældig. De nationale test opleves som utidige og ubrugelige blandt nogle forældre og lærere, som også mener, at eleverne synes det er ubehageligt at tage testen. Det er dog ikke nødvendigvis grund nok til at afskaffe alle prøver og test. Fordelene ved at have de nationale test er mange.

På samme måde som karaktererne, giver de nationale test også et indblik i elevernes faglige niveau på tværs af landet. Og på samme vis som karaktererne, kan de nationale test ikke stå alene, men er et supplement til lærernes øvrige arbejde med at give eleverne kundskaber og viden og med hele tiden at bringe dem på vej i den rigtige retning.

De nationale test udgør et sikkerhedsnet under eleverne – og især de elever, der ikke klarer sig så godt fagligt i folkeskolen. Hvis bunden går ud af kvaliteten på en skole, vil det vise sig i de nationale test – og så lyser der en rød lampe i kommunens forvaltning. Og den lampe lyser først og fremmest for elevernes skyld, ikke for embedsmændenes eller politikernes skyld.

De nationale test synes måske ikke bydende nødvendige for de forældre, hvis børn klarer sig fagligt godt, og som går på skoler, hvor kvaliteten er høj. Man kan lidt firkantet sige, at de nationale test er de svageste elevers ambassadør – og de er med til at sikre den nødvendige viden, der gør, at ingen elever bliver tabt eller overset. De kan også fungere som et vigtigt bindeled mellem forældre og skole.

Disse fordele betyder dog ikke, at de nationale test ikke kan blive bedre. Det kan de. En udfordring er at de nationale test er adaptive, det vil sige, at de løbende undervejs i testen tilpasser sig elevens niveau. Det er der fordele ved, men det har også vist sig at være en blivende pædagogisk udfordring, blandt andet fordi, man ikke på forhånd ved, hvor mange minutter testen varer for hver enkelt elev. De nationale test er også svære at aflæse for lærerne, og det bør vi gøre noget ved.

Undervisningsministeriet er lige nu i gang med at evaluere de nationale test, evalueringen forventes færdig i efteråret 2019. Det skal naturligvis være muligt at debattere de nationale test, og jeg stiller mig gerne til rådighed for en god og saglig debat. Hvordan skal de skrues sammen? Hvor mange test skal der være? Hvad skal de indeholde? Og hvordan undgår vi ”teaching to the test”? Det er vigtigt at gøre sig klart, at test ikke viser alt. En test vil altid være et udsnit af en elevs faglighed og niveau. Og testen måler ikke elevens kreativitet, gå-på-mod, nysgerrighed eller fortællerevner. Det gælder i øvrigt enhver test, prøve eller eksamen: At de kun måler et udsnit af fagligheden.

Det er et ubetinget gode at have et gennemskueligt og retfærdigt uddannelsessystem med prøver, karakterer og test, som ikke vurderer dig ud fra tilfældigheder som pengepung, adresse eller nationalitet. I Danmark er adgangsbilletten til uddannelsessystemet klart defineret, og det giver nu en gang de bedste muligheder for, at dygtige og arbejdsomme elever klarer sig godt – uanset deres baggrund.

Et uddannelsessystem, der hviler på meritokratiske principper, er den bedste trædesten til personlig frihed.

Et velfungerende uddannelsessystem findes i en balance mellem at være en fair sorteringsmekanisme og et rum for dannelse, nysgerrighed, eksperimenteren og et trygt børne- og ungeliv.

Unge, der oplever angst eller usikkerhed, trives sjældent bedre ved at de krav, der er, gøres uigennemsigtige og uforklarede. Derimod er gennemskuelige strukturer og klar feedback med til at give tryghed, uagtet, at den enkelte eksamen kan opleves som en udfordring. Derfor skal vi ikke vinke farvel til test, karakterer og prøver, men løbende opdatere dem, så de fungerer, måler det, vi gerne vil måle og giver brugbare informationer tilbage til elever, lærere og forældre.