Det talte ord gælder. 

Hej alle sammen – og tak til arrangørerne af Ungdommens Folkemøde. Og tak fordi jeg må skyde denne debat i gang.

Det er jo lidt af en præstation at stable sådan et arrangement på benene – med masser af debat, underholdning, oplysning og samtaler.

Og apropos præstation. Så er det gået hen og er blevet lidt af et skældsord.  Og det er jo helt forkert.

I Danmark har vi ikke en præstationskultur. Men vi har en perfekthedskultur. Og det er faktisk meget værre! 

For det der med at præstere noget – det er godt! Det skal vi dyrke! 

Det er fedt at være dygtig til noget. Og ofte bliver man først rigtig dygtig, hvis man øver sig igen og igen.

Men ingen kan, eller skal, være perfekt til ALT – og det er dét, I skal huske.

Vejen til en god præstation byder ofte på omveje og fejlskud. 

***

Og når man HAR præsteret noget, så har man brug for at blive set og anerkendt for sin præstation. Sådan tror jeg, de fleste har det.  Derfor mener jeg også, at karakterer er gode. For de vurderer jer på lige netop dén danske stil eller matematikopgave.

Jeg kender faktisk ikke noget bedre system end karaktersystemet.

En karakter skeler ikke til jeres instagram-profil. En karakter er ligeglad med, hvem I er venner med, hvor I bor og hvordan, I ser ud. 

En karakter giver jer en neutral melding på en konkret præstation.

Mit gæt er nu også, at det ikke er karaktererne i skolen eller på gymnasiet, der presser jer. 

Men det er alt det UDENOM. Unge i dag er udsat for et enormt pres om hele tiden at være online. Om at have nok venner på facebook og i virkeligheden. Og om at være dygtig til ALT – HELE tiden. Og fremfor alt ikke at træde ved siden af eller dumme sig.

Men hvad med alt det grimme, det svære, nederlagene? Alt det, som livet også er. Hele livet igennem lærer vi og bliver klogere.  Vi skal dræbe myten om, at perfektheden er målet.

Og så skal alle vi voksne også lige kigge os selv i øjnene. For hvad er det egentlig, vi viser jer unge mennesker? 

Vi er ikke altid selv for gode, når vi står med næsen nede i vores mobiltelefon hele tiden. Eller når vi har alt for travlt med at tænke på os selv og ikke være de VOKSNE. 

Men jeg kan afsløre, at vi også begår fejl. Uanset hvor nydeligt vores liv kan se ud udefra, har vi alle sammen prøvet at skrabe bunden eller blive slået ud af kurs. 

Jeg blev selv engang fyret fra et velbetalt job. Det var ikke sjovt, men det er en del af mig, og jeg kom op igen – og kom videre. 

Hvis man prøver igen og igen, så ender det som regel med, at man bliver bedre, dygtigere og klogere. 

Om lidt er der debat her på scenen. Men inden ungdomspartierne går i gang, vil jeg gerne give jer et råd: 

Lad være med at planlægge hele jeres liv ned til mindste detalje. 

Hold sluserne åbne – gør noget uventet – og se, hvor det fører jer hen.

Tak for ordet og rigtig godt folkemøde.