Mange børn har aldrig været på en byggeplads eller et autoværksted. De ved ikke, hvad en vandlås er, og de har ikke viden om, hvad en social- og sundhedshjælper egentlig laver. Danske skoleelever er gode til at formidle og fortælle, men vi skal også vise eleverne værdien i det, de kan skabe med hænderne. Folkeskolen skal med andre ord nære elevernes håndværkerdrømme.

I dag peger grundskolen i for høj grad mod gymnasiet. 73 procent af en årgang vælger en gymnasial uddannelse, mens kun 19 procent vælger en erhvervsuddannelse. Analyser viser, at både elever og forældre ser gymnasiet som det mest oplagte og mest prestigefyldte uddannelsesvalg, men det må ikke være sådan, at der en forestilling om, at én uddannelse er finere end en anden.

Regeringen vil investere i nye og bedre faglokaler og mere udstyr på skolerne, og vi vil gøre prøven i det praktisk/musiske valgfag i 8. klasse obligatorisk. Unge skal have frihed til at vælge den helt rigtige ungdomsuddannelse. Men det kræver, at de og deres forældre kender de muligheder, der er. Man kan godt være både bogligt og praktisk dygtig på samme tid. Hvis man er et naturtalent til at tegne og konstruere - og samtidig god til matematik, så er en snedkeruddannelse måske det rigtige valg.

Vi ønsker også at se nærmere på 10. klasse. Halvdelen af en årgang vælger at gå i 10. klasse, og skoleåret spiller en central rolle for mange unges valg af ungdomsuddannelse. Turen er nu kommet til at se på, om strukturerne omkring 10. klasse skal ændres og i højere grad være starten på en erhvervsuddannelse end afslutningen på grundskolen.

Men vi skal også rette lyset mod selve erhvervsuddannelserne. De unge skal kunne se en sammenhæng gennem hele uddannelsesforløbet. Vi tror måske, vi lever i en tid, hvor traditioner og symboler ikke betyder noget. Men vi kan jo alle sammen godt lide at have noget at spejle os i. Forældre og elever er glade for studenterhuen med det røde bånd. Mange erhvervsuddannelser er allerede begyndt at bruge huen sammen med de gamle traditioner med medaljerne. Det er en positiv udvikling. Erhvervsuddannelserne skal have flere ritualer og stærke symboler.

Mange opfindelser og virksomheder i Danmark er skabt af mennesker, der har en erhvervsuddannelse i bagagen. Vi skal være stolte af vores erhvervsliv og skal vise det frem for eleverne. Vi skal blive meget bedre til at invitere gæsteundervisere ind på erhvervsskolerne. Det kan virke stærkt inspirerende, hvis Michelin-kokken tryller i køkkenet et par timer, eller hvis den internationalt anerkendte snedker giver konstruktiv kritik til elevernes arbejde.

Regeringens markante investering i erhvervsuddannelserne på to milliarder kroner i 2019-2022 skal ses i lyset af Disruptionrådets arbejde med at gøre alle klar til fremtiden. For mange unge er en erhvervsuddannelse et ambitiøst valg, hvor der er mange muligheder for at læse videre, og hvor gode job venter. Det skal vi ikke bare fortælle de unge, vi skal også være bedre til at vise dem det.