Talent: 2.700.000 danskere så med på tv, da Danmark i suveræn stil vandt VM-guld i herrehåndbold i slutningen af januar. Tusindvis af danskere hyldede vinderne først i Herning og senere på Rådhuspladsen i København. Det var en flot, fin og fortjent fejring, som vi har tradition for ved store sportspræstationer.

 Vi er i Danmark generelt gode til at opfostre og støtte talenter i sportens verden. Men vi har ikke samme tradition i skolen.

Her hersker en stærk lighedskultur, hvor den klare hovedprioritet har været at løfte i bunden og den brede midte. Det kan der siges meget godt om. Men det har også ført til, at dygtige elever til tider er blevet betragtet som en ressource, der kan trække de andre fremad. Nogle dygtige og interesserede elever ender i ensomhed og mistrivsel, fordi de ikke oplever at blive set i undervisningen. Efter devisen "de dygtigste skal nok klare sig", er talentudviklingen og omsorgen for de særligt engagerede blevet negligeret.

Det vil regeringen lave om på. Med en ny national talentindsats til 65 millioner kroner skal der sættes ind i hele landet, så elever - uanset hvor de bor - kan blive udfordret på højt niveau. I dag er talentarbejdet for spredt og afhængigt af lokale ildsjæles arbejde. Regeringen ønsker at skabe en kultur i skolen og på ungdomsuddannelserne, hvor der er bedre mulighed for at udvikle de elever, der ikke bliver tilstrækkeligt stimuleret i den almindelige undervisning. Talentindsatsen skal gælde flere fag, hvor lærerne skal klædes bedre på til at arbejde med elever, der udmærker sig. Og så skal der være gode og tilgængelige undervisningsmaterialer tilpasset både grundskole og ungdomsuddannelser. Alle elever har ret til at blive set og løftet - også de dygtigste.

Sådan har det længe været i sportens verden. Det er en bemærkelsesværdig kontrast, der er mellem skolens og sportens verden. De danske VM-guldvindere er for manges vedkommende flasket op i en kultur, hvor man ikke har været bange for at drømme og satse stort i talentarbejdet. Janteloven er mange steder sat helt ud af kraft. Det har ikke været til skade for alle de unge og ældre, der dyrker sport på motionsniveau.

Et talent udfolder ikke bare sig selv, hvis ikke det ikke ses og anerkendes. Det gælder både med sport og matematik. Der findes allerede gode indsatser ude på skolerne. Og med naturvidenskabsstrategien fra sidste år er vi godt i gang med det nationale talentarbejde med undervisningsmaterialer, der kan udfordre de dygtigste elever inden for naturfag. Men der skal også være programmer for elever, der er særligt dygtige til de kreative og de humanistiske fag. Uden en bredere fælles indsats, er der ingen garanti for, at det dygtige barn bliver set på den enkelte skole.

Det er endnu ikke på samme måde sejt at være dygtig til matematik eller have styr på det periodiske system, som det er at brillere med en håndbold eller fodbold. Det ændrer regeringens nye talentindsats ikke over natten. Men det er et skridt i en retning, hvor matematikkens Mikkel Hansen får bedre muligheder for at blive opdaget og udfolde sit talent.