Kære alle – velkommen til en eftermiddag i underviserens tegn.

Jeg har fået æren af at byde velkommen til dagens konference, som er blevet til i et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Danske Underviserorganisationers Samråd. 

Der skal derfor også lyde en særlig velkommen til formændene for de fem underviserorganisationer i Danske Underviserorganisationers Samråd:

  • Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
  • Uffe Rostrup, formand for De Frie Skolers Lærerforening
  • Thomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening
  • Morten Bay, næstformand for Uddannelsesforbundet
  • Og Elisa Rimpler, formand for BUPL

Det er ikke altid, at vi alle seks kan blive enige om alting.

Men én ting kan vi altid nå til enighed om – og det er undervisernes betydning for det, der foregår ude på vores skoler og uddannelsesinstitutioner.

Derfor er jeg også glad for, at vi kan stå sammen om at sætte fokus på udviklingen af underviserprofessionen med denne konference. 

Som underviser skal man hver eneste dag forholde sig til sine elever og studerende – motivere dem, udfordre dem og støtte dem.

Læreren er – og skal være – et fagligt fyrtårn. Et fyrtårn, der lyser op, og viser vejen. Og som kan modstå både vind og vejr.

Det er ikke en lille opgave!

Og der melder sig hele tiden nye krav og stigende forventninger til underviserne og de opgaver, de skal løse:

  • De skal have dyb og bred forståelse af de fag, de underviser i.
  • De skal være i stand til at undervise og opbygge relationer til en elevgruppe, der bliver fortsat mere forskellig.
  • Og de skal have fokus på udviklingen af både elevernes faglige og sociale udvikling.

Det er en kompleks opgave, som kræver, at den enkelte underviser hele tiden udvikler sig selv og sin faglighed. Og det kræver, at underviserprofessionen følger med udviklingen. 

Men det forudsætter også, at man som underviser oplever respekt, anerkendelse og støtte i det arbejde, man udfører.

En af hjørnestene i det arbejde handler om, at den enkelte underviser skal opleve at have indflydelse og frihed i det daglige arbejde.

Det handler om at styrke den professionelle dømmekraft og skabe mulighed for, at den enkelte lærer kan fokusere på kerneopgaven – den gode undervisning – og bringe sin faglighed i spil.

Hvis man som underviser oplever en høj grad af styring og kontrol i det daglige, og hvis man oplever at skulle løse opgaver, der ligger langt fra kerneopgaven, så falder motivationen og engagementet.

Og så brænder lyset i fyrtårnet ud – og skibene kommer ikke sikkert i havn. 

Derfor har vi med denne konference valgt at sætte fokus på underviserne, og de faktorer, der har betydning for, hvordan de trives i deres arbejde. 

Det har vi gjort ud fra en betragtning om, at hvis vores undervisere ikke trives – hvis de ikke oplever at have mulighed for at fokusere på kerneopgaven, at have frihed og at blive anerkendt for den enorme opgave, de er sat til at løse – så gør vi noget forkert.

Det skal opleves som attraktivt at være underviser på alle vores skoler og ungdomsuddannelser. Ellers formår vi heller ikke at tiltrække de dygtigste og mest engagerede undervisere.

Lærere er ikke blot læringsgeneratorer. De er kulturformidlere i de vigtigste samfundsinstitutioner, vi har. De er agenter for videnskaben, den kritiske tanke og for demokratiet. De er forsvarere for barndommens land, og de er den mur af ansvar og indsigt, som unge kan læne sig op ad i nogle af de vanskeligste år i livet.

***

Jeg håber, at konferencen og de oplæg, I skal høre, kan være med til at sætte retning for, hvordan vi arbejder med at udvikle underviserprofessionen på tværs af hele sektoren.

Ude på skolerne og uddannelsesinstitutionerne, i de kommunale forvaltninger, i de faglige miljøer – og i vores løbende samarbejde.

Tak, fordi I er kommet i dag – og tak, fordi I er med til at udvikle og styrke den gode undervisning.

Nu vil jeg give ordet videre til Sofie Buch Hoyer, der vil fungere som eftermiddagens ordstyrer.

Rigtig god konference.