»Men hvad er det så, regeringen reelt foreslår med den såkaldte juniormesterlære? Det er faktisk at skrue tiden tilbage til den folkeskole i 1960’erne, som skilte eleverne ad i de såkaldt boglige og de praktisk begavede.«
Sådan skrev Mogens Hansen i Information den 25. oktober (information.dk) i en kommentar til, at regeringen med vores nye folkeskoleudspil forslår, at de ældste elever skal kunne vælge at gå i skole tre dage om ugen – og være de sidste to dage hos en virksomhed eller måske på erhvervsskole.
Mogens skriver, at han selv gik i skole, dengang de knap så boglige elever ikke fik lov at komme videre i realskole, og jeg forstår faktisk godt, at han bliver bekymret, hvis han har fået indtryk af, at regeringen nu vil genindføre fortidens sociale skævhed i uddannelsessystemet.
Men det er nu ikke vores intention. Tværtimod.
Kedsomhed og nederlag
Hånden på hjertet har jeg også selv tænkt meget nøje over, om juniormesterlære nu er en god idé. Når jeg er kommet frem til, at det er en god model, handler det blandt andet om, at vi bliver nødt til at forholde os til, at en mindre gruppe elever er godt og grundigt trætte af skolen, når de nærmer sig 8. og 9. klasse. Det kan være svært at forstå for alle os, der lever i den snakkende klasse, men for et mindretal af unge kan skolen virke som en uendelig ørkenvandring med kedsomhed og nederlag.
Og faktum er desværre, at 11 procent i dag går ud af folkeskolen uden en bestået afgangseksamen. Vi kan sagtens have en teoretisk diskussion om, at disse elever i den bedste af alle verdener skulle have en afgangseksamen, der kan give dem adgang til gymnasiet. En sådan diskussion kan de unge mennesker, det handler om, bare ikke bruge til særlig meget. For virkeligheden er, at en afgangseksamen ikke er et reelt alternativt for mange af dem. Derfor har vi som politikere et ansvar for at stille alternative veje til rådighed.
Flere kommuner har allerede gode erfaringer med løsninger, som minder om juniormesterlære. For eksempel i Fårevejle, som de seneste fire år har gennemført en mesterlæreordning for elever i Odsherred Kommune, der ikke trives i den almindelige folkeskole.
»Og vi har rigtig gode resultater. Det handler om elever, der i de fleste tilfælde ikke ville have bestået deres afgangseksamen alligevel. Vi kan se, at de ved at komme i mesterlære og møde ligesindede både trives bedre, finder interesser og i de fleste tilfælde ender med at bestå dansk og matematik,« sagde Christian Ranch Elgaard, som er udskolingsleder i Fårevejle og har stået i spidsen for projektet, forleden til Skolemonitor (skolemonitor.dk).
Ingen døre lukkes
Det er vigtigt for mig at understrege, at det alene skal være den unges og forældrenes beslutning, om han eller hun vil i juniormesterlære. Der er ingen, der vil få det pålagt, men det er et valg, der træffes af dem, der ved, de vil noget andet – enten fordi de ved, de skal have en erhvervsuddannelse, eller fordi de ikke har lysten til at gå i skole fem dage om ugen i to år mere.
For de elever, hvor en fuld afgangseksamen ikke er realistisk i slutningen af folkeskolen, vil juniormesterlæren trods alt give mulighed for en reduceret afgangseksamen. Det er markant bedre end ingenting, og det er hensigten, at den reducerede afgangseksamen for eksempel kan åbne op for adgang til en erhvervsuddannelse.
Det er også vigtigt, at understrege, at ingen døre lukkes. Man kan altid færdiggøre folkeskolens afgangseksamen, hvis man senere i livet får lyst til det.
Mit håb er, at juniormesterlæren kan være det, der gør, at nogle elever ikke fuldstændig mister tilknytning til uddannelsessystemet. For vi ved, hvor afgørende uddannelse er for livskvaliteten og elevernes videre færd i livet. Vi skylder de unge ikke at give dem en tidlig følelse af ikke at slå til og ikke at have noget at bidrage med. Både fordi det kan præge dem resten af livet. Og fordi vi som samfund har brug for dem.