Hop til indhold

De seneste år har vi især haft fokus på ordblindeindsatserne i folkeskolen. Og med rette. Vi ved, at elever med ordblindhed får bedre muligheder for at klare sig lige så godt som alle andre børn og unge, hvis vi får sat tidligt ind med den nødvendige hjælp.

Desværre er der i dag rigtig mange voksne, som ikke fik den støtte, da de var børn og gik i skole for mange år siden. De fik måske at vide, at de var dovne, svagt begavede eller havde adfærdsproblemer. Måske blev de drillet af deres klassekammerater eller sat uden for døren. Dem må vi ikke glemme. Ordblindhed eller andre skrive- og læsevanskeligheder kan for mange være en barriere for at få en uddannelse eller finde en plads på arbejdsmarkedet.

Og sammenlignet med yngre årgange er meget få voksne testet for ordblindhed. Tallene viser, at kun omkring én procent af alle 30-64-årige er blevet testet for ordblindhed med Ordblindetesten. For 20-29-årige gælder det otte procent. Det er ikke godt nok. Det betyder nemlig, at der er rigtig mange voksne, som vi kunne give en langt bedre hjælp.

Derfor indgik regeringen for nylig en bred aftale med folketingets partier om Ordblindepakke V, hvor vi afsætter 30 millioner kroner årligt over de kommende fire år og 15 millioner kroner hvert år fra 2028 og frem til at styrke ordblindeindsatsen. Med den sætter vi nu benhårdt ind for at hjælpe voksne med ordblindhed eller andre skrive- og læsevanskeligheder, som måske ikke har fået den rette hjælp indtil nu, og unge med ordblindhed, som hverken er i uddannelse eller i job.

Aftalen indeholder blandt andet et forsøg, hvor forældre til elever, som testes ordblinde i løbet af deres tid i folkeskolen, skal have tilbud om test for ordblindhed. Ordblindhed kan nemlig være arveligt. Derfor giver det rigtig god mening at sætte ind der, og det er vores håb, at indsatsen kan bidrage til, at flere voksne får identificeret deres ordblindhed og får hjælp til at kompensere for de udfordringer, som ordblindhed kan medføre i en tid, hvor kravene til læse-og skrivefærdigheder er større end nogensinde før.

Vi er også utrolig glade for, at vi med aftalen sørger for, at undervisere på landets FGU-institutioner kan komme på efteruddannelse i, hvordan lærerne kan indrette undervisningen, så elever med ordblindhed ikke bliver tabt.

Læse- og skrivevanskeligheder er en stor udfordring for eleverne på FGU og har stor betydning for de unges mulighed for at kunne fungere og trives på arbejdsmarkedet, i uddannelse og i det sociale liv. For mange af de cirka 43.000 unge uden job eller uddannelse er FGU'en den rigtige vej. Derfor håber vi, at vi med aftalen kan hjælpe endnu flere unge videre i uddannelse eller job.

Med aftalen afskaffer vi også den regel, der i dag betyder, at testresultater fra Ordblindetesten for personer diagnosticeret med ordblindhed bliver slettet efter 15 år. Ordblindhed er ikke en sygdom, der går over. Det er et livsvilkår, der følger én resten af livet.

Derfor giver det heller ingen mening, at man skal testes flere gange i løbet af et liv. Det skaber bare endnu en barriere for personer med ordblindhed, der ønsker at uddanne sig igennem hele livet, fordi de kan blive tvunget til at lade sig teste flere gange, hvis de for eksempel ønsker at få adgang til hjælpemidler eller efter- og videreuddannelse. Det laver vi om på nu.

Det er regeringens klare ambition at styrke forholdene for mennesker med ordblindhed. Vi er ikke i mål endnu. Vi skal år efter år gøre det nemmere at leve med ordblindhed i Danmark - for børn, unge og voksne.